Header menu

COVID-19:

Vi følger myndighedernes anbefalinger. Læs mere på kk.dk/corona

 

Læs om den aktuelle situation i Center for Kræft og Sundhed

Et organisatorisk perspektiv: Hvad er kommunernes opgave i forhold til kræftrehabilitering herunder i forhold til senfølger?

Søren Brostrøm, direktør Sundhedsstyrelsen
At medvirke til at mennesker kan få et godt liv under og efter en kræftsygdom er en vigtig kommunal opgave. Rehabilitering, indsatsen overfor senfølger efter kræft samt støtte til pårørende er i den forbindelse væsentlige fokusområder.

 

Center for Kræft og Sundhed i Københavns Kommune er blevet et fyrtårn på området – blandt andet takket være centerchef Jette Vibe-Petersen.

Flere og flere danskere lever længe med en kræftsygdom eller overlever en kræftsygdom. Det skyldes en markant forbedring af kræftbehandlingen de seneste årtier, herunder indførelsen af en mere radikal, centraliseret og specialiseret behandling, som følge af specialeplanen på sygehusområdet. Implementeringen af pakkeforløb for kræft har ligeledes øget kvaliteten af udrednings-, behandlings- og opfølgningsforløbet og medvirket til, at patienterne hurtigere får vished om diagnosen og undgår unødvendig ventetid.

Forbedringen af kræftbehandlingen, som var resultatet af de første to nationale kræftplaner, medførte, at de efterfølgende kræftplaner blandt andet har haft stort fokus på de rehabiliterende indsatser, hvorfor opmærksomheden i stigende grad også blev vendt mod kommunerne, som med kommunalreformen i 2007 fik hovedansvaret for rehabilitering, herunder kræftrehabilitering.

Det gav gode muligheder for at skabe nærhed og samspil mellem indsatser, men skabte samtidig nogle udfordringer i forhold til den tværsektorielle snitflade mellem rehabilitering og behandling, hvilket fordrer et tæt samarbejde mellem kommuner og regioner i forhold til at sikre koordinerede og sammenhængende forløb.

Ethvert kræftforløb kan give senfølger forårsaget enten af selve kræftsygdommen og/eller selve behandlingen, og i takt med at langt flere mennesker overlever en kræftsygdom end tidligere, er antallet af danskere, der lever med en eller flere senfølger også vokset markant. En del senfølger går i sig selv igen, men nogle klinger aldrig af og bliver ved med at påvirke mennesker, der overlever kræft flere år efter endt behandling, ligesom andre senfølger først udvikler sig efter afsluttet behandling.

Som en del af Kræftplan IV har Sundhedsstyrelsen haft et stort fokus på senfølger, hvilket blandt andet har betydet, at pakkeforløb for kræft er blevet revideret og nu i højere grad beskriver rehabilitering som en vigtig indsats i forbindelse med behandlingsforløbet. For at understøtte mere sammenhængende forløb på tværs af sektorer blev Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft desuden revideret, ligeledes med et skærpet fokus på senfølger. Forløbsprogrammet fremhæver blandt andet, at kommunerne bør tilbyde rehabiliterende indsatser til mennesker med kræft eller som overlever kræft og oplever senfølger, også når senfølgerne først opleves flere år efter endt behandling. I forløbsprogrammet er der ligeledes fokus på, at alle mennesker, der lever med eller efter en kræftsygdom, løbende skal have vurderet deres behov for en rehabiliterende indsats, ligesom inddragelse af og støtte til pårørende er et centralt tema.   

Der er viden om, at nogle målgrupper har gavn af de mere almene rehabiliteringstilbud, som kommunerne ofte har, mens andre målgrupper kan have behov for indsatser, der er særligt målrettet deres sygdomsspecifikke behov. Der er nogen viden om indsatser i forhold til de større kræftsygdomme, mens viden i forhold til de mindre kræftformer halter bagefter. For at kunne udvikle området yderligere er der således behov for mere viden om indsatser i relation kræftrehabilitering og senfølger, herunder hvilke indsatser, der virker.

Center for Kræft og Sundhed i Københavns kommune har siden centret blev etableret været en meget vigtig aktør i forhold til udviklingen af kræftrehabilitering i Danmark. Centret har et fagligt velfunderet tilbud til både mennesker med kræft og deres pårørende. Desuden har centret bidraget med væsentlig viden på området gennem en lang række forskningsprojekter med fokus på rehabilitering både i dybden og i bredden, eksempelvis social ulighed i rehabilitering, kræftrehabilitering til mænd, effekt af fysisk træning i forbindelse med operation for lungekræft og mange andre vigtige tiltag, som både fagfolk og beslutningstagere på tværs af landet har kunnet drage nytte af, til glæde for hele kræftrehabiliteringsområdet.

Center for Kræft og Sundhed er således et fyrtårn på kræftrehabiliteringsområdet i Danmark. En central årsag til det er centerchef Jette Vibe-Petersen, som har stået ved centrets ror gennem mange år. Jette har brændt for, at alle borgere med kræft og deres pårørende skal have mulighed for rehabilitering og har taget initiativ til flere projekter, der har til formål at nedbringe social ulighed i indsatsen. Jette har ligeledes været en ildsjæl i mange af ovennævnte nationale tiltag vedrørende udvikling af kræftrehabilitering, herunder været fast medlem af Sundhedsstyrelsens Udvalg for Kræft gennem mange år, hvor Jette altid har kastet sig engageret ind i drøftelser med henblik på faglig udvikling af området. Jette har desuden bidraget med sin faglighed og har vedholdende udfordret beslutningstagerne i forhold til det faglige belæg bag politiske beslutninger. Samtidig har Jette gerne delt ud af sin viden og stillet erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed til rådighed for andre, herunder for Sundhedsstyrelsen, som har sat meget stor pris på samarbejdet.

Jette har i høj grad bidraget til at sætte kræftrehabilitering på den nationale dagorden, og det siger vi hende et kæmpe tak for!