Header menu

Du er her

Familieweekender for kræftramte familier

Kræftens Bekæmpelse tilbyder familier, der er ramt af kræft, en underholdende og lærerig weekend.

Takket være en stor donation kan Kræftens Bekæmpelse tilbyde familier et weekendophold på Kragerup Gods. Nogle weekender er for familier, hvor en eller begge forældre er ramt af kræft. Nogle af weekenderne er for familier, hvor et barn er ramt af kræft.

Formålet er dels at få nogle sjove oplevelser, dels at møde ligestillede og udveksle erfaringer. En af aktiviteterne er Go High, en klatrepark for hele familien på Kragerup Gods.

Weekenderne ledes af to rådgivere fra Kræftrådgivningerne i København, Lyngby og Hillerød samt frivillige hjælpere.

Tilbuddet er gratis, og I får som familie både ophold, forplejning og aktiviteter betalt.

Hvem kan deltage 

Familier med børn på mellem 7-18 år, hvor enten et barn eller en/begge forældre er ramt af kræft og er i behandling. For at deltage skal en af forældrene inden weekenden have en telefonisk forsamtale med den ansvarlige rådgiver.

Tidspunkt og sted

  • 24.-26. maj 2019 (for familier hvor et barn har afsluttet behandling indenfor 2 år)
  • 14.-16. juni 2019 Fuldt booket
  • 30. august-1. september 2019 (for familier hvor en forælder har kræft) Fuldt booket
  • 13.-15. september 2019 (for familier hvor en forælder har kræft) Fuldt booket
  • 27.-29. september 2019 (for familier hvor et barn har afsluttet behandling indenfor 2 år)

Familieweekenderne finder sted på Kragerup Gods, Kragerupgaardsvej 33, 4281 Ruds Vedby.

Tilmelding og yderligere information

Tilmelding skal ske hos Kræftrådgivningen i Lyngby på tlf. 70 20 26 55 eller e-mail lyngby@cancer.dk