Header menu

COVID-19:

Vi følger myndighedernes anbefalinger. Læs mere på kk.dk/corona

 

Læs om den aktuelle situation i Center for Kræft og Sundhed

Historisk rids

Jette Vibe-Petersen, centerchef, Center for Kræft og Sundhed København
Det er med stolthed og glæde, jeg ser tilbage på 13 år som leder af Center for Kræft og Sundhed København (CKSK).

 

Jeg og fire medarbejdere startede i 2007 i en stor lejlighed i Ryesgade på Østerbro. Medarbejderstaben blev hurtigt udvidet, og i 2011 flyttede vi ind i et spektakulært nybyggeri på Nørre Allé i hjørnet af De Gamles By. I dag er vi mig og 35 dygtige og yderst dedicerede medarbejdere, som brænder for at gøre en forskel for borgere med eller efter kræft.

Vi har igennem årene redet på en bølge af politisk velvillighed, dels fra regeringens fokus på Kræftplan III og IV og dertil hørende økonomiske midler og dels fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets økonomiske opbakning til centret.

Allerede i 2006 indgik Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse en aftale om, at de to organisationer skulle drive CKSK i et tæt fagligt samarbejde. Dette har vist sig at være visionær tænkning, for de to organisationer har gennem årene beriget hinandens arbejde til stor gavn for borgerne.

I 2007 var vi novicer og måtte helt naturligt prøve os frem med, hvordan vi understøttede borgernes tilbagevenden til det for dem bedst mulige hverdags- og arbejdsliv. Vi valgte i starten alene at modtage borgere fra de tre største diagnosegrupper: Brystkræft, lungekræft og tarmkræft for på den måde at få erfaring med målgruppen. Vi havde f.eks. den forforståelse, at de tre grupper skulle træne hver for sig, men vi fandt hurtigt ud af, at det helt afgørende for tilfredshed med, og udbytte af, træningen var, at vi havde stratificeret på hold i forhold til fysisk funktionsniveau og erfaring med træning forud for kræftsygdommen.

Vi måtte med tiden også erkende, at ikke alle kræftpatienter har kræfter til at træne intensivt to gange om ugen, men at de psykosocialt profiterer af mindre belastende træning en enkelt gang om ugen. Det drejer sig om ældre borgere, som evt. har svær komorbiditet (andre samtidige sygdomme) eller borgere med udbredt kræftsygdom og derfor er uden mulighed for helbredelse. Træningen og den dertil knyttede livsglæde giver borgerne et håb, og det er helt i tråd med Københavns Kommunes vision om at skabe håb og muligheder for københavnerne.

Hvad vil jeg fremhæve?

Vi har gennem alle årene arbejdet med udvikling af vores indsatser, enten som udviklings – eller forskningsprojekter eller de senere år også efter Forbedringsmodellen, som har vundet indpas i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Socialfagligt fokus

Vi blev i CKSK meget tidligt bevidste om, at socialrådgiveren er en vigtig fagperson ved helhedsorienteret rehabilitering i forbindelse med kræftsygdom. Københavns Kommune ansatte den første i 2009 og den anden i forbindelse med et projekt om ulighed i sundhed. Kræftens Bekæmpelse har ligeledes en socialrådgiver ansat, men denne fungerer også som rådgiver på lige fod med centrets psykologer.

Københavns Kommunes to socialrådgivere er generalister med specialviden om kræft og rehabilitering. Deres hovedopgave er at yde rådgivning inden for følgende temaer: Arbejde, jobcenter, funktionsnedsættelse, økonomi, stress, førtidspension, sygedagpenge, handicap, familie, rollemønstre, hverdagsstruktur, ensomhed, nyorientering efter sygdom, mm.

I 2017 fik vi mulighed for at ansætte en socialfaglig sygeplejerske med viden om og erfaring med socialt sårbare og udsatte borgere, herunder også borgere med forskellige grader af psykiske problemstillinger. Rehabiliteringsforløb for disse borgere er karakteriseret ved flere telefoniske kontakter, færre fremmøder i centret og flere samtaler med socialrådgivere sammenlignet med andre forløb. Den socialfaglige sygeplejerske kan desuden tilbyde hjemmebesøg.

Det relationelle arbejde

At være gode til det relationelle arbejde med borgerne har altid været en mærkesag for de sundheds- og socialfaglige medarbejdere og et vigtigt element i deres faglige stolthed. I 2017 indgik vi en projektaftale med Mindlab om at udforske, hvornår det relationelle forhold mellem borger og kontaktperson er meningsgivende og nyttigt for borgeren.

Langt de fleste deltagende borgere peger på, at relationen til kontaktpersonen er essentiel for kvaliteten af deres rehabiliteringsforløb, mens de er tilknyttet centret. Relationen er central, fordi den bliver borgerens trinbræt til den rehabiliterende proces - hvad enten borgeren benytter sig af centrets yderligere tilbud (ud over samtalerne med kontaktpersonen) eller ej. Til spørgsmålet om, hvad der er den vigtigste effekt af relationen til kontaktpersonen, svarede langt størstedelen af deltagerne, at det handler om at føle sig tryg. Rapporten fra Mindlab kan læses her.

Funktionel træning kombineret med undervisning

I 2017 publicerede Ida Holm Berner og Tine Tjørnhøj-Thomsen fra Statens Institut for Folkesundhed en rapport med titlen ’Rødvin, gulerødder og sociale relationer - Kræftramte borgeres sundhedsopfattelser’. Interviewundersøgelsen var baseret på sundhedsopfattelser hos borgere, som havde haft et rehabiliteringsforløb i CKSK.

Rapporten påpeger bl.a., at træning, både i CKSK og i regulære fitnesscentre, opleves som kedelig. Samtidigt tyder det på, at et træningsforløb kun opretholdes, hvis det virker meningsfuldt og givende for borgeren både fysisk, mentalt og socialt. At træne skal være livsbekræftende og sjovt.

Der er evidens for effekt af træning, og derfor har denne indsats været et stærkt fokuspunkt i den kommunale rehabiliteringsindsats til danske kræftpatienter, som traditionelt tilbydes styrke- og konditionstræning i maskiner. I CKSK var der også i 2017 en erkendelse af, at det var nødvendigt med en retænkning af træningsindsatsen for at sikre, at flere kræftramte borgere kom i gang med at træne og bevarede en aktiv livsstil efter endt rehabiliteringsforløb.

Vi arbejdede derfor i 2017/2018 med en ny tilgang til træning af kræftramte borgere bestående af funktionel træning kombineret med deltagerorienteret patientundervisning. Funktionel træning evalueres positivt af deltagerne. De beskriver, at de oplever stor variation i øvelserne, og træningen beskrives som sjov og motiverende. Deltagerne oplever at have øget overskud og velvære efter træning, og det sociale samvær med andre beskrives positivt og vigtigt for motivationen. Fokus på fællesøvelser i træningen og erfaringsudveksling i undervisningen bidrager til netværksdannelse blandt deltagerne.  

Naturforløb

Der er voksende fokus på naturens sundhedsfremmende egenskaber – i den brede befolkning såvel som blandt sundhedsprofessionelle. Centret har gennem mange år haft tilbud om events i naturen, og vi har haft stor glæde af at samarbejde med naturvejleder Jes Aagaard fra Naturstyrelsen. Der har været tilbudt forskellige aktiviteter i naturen fx madlavning over bål, mountainbike, træklatring, kajakroning og fisketure.

I de senere år har vi eksperimenteret med, hvordan vi kunne bruge naturen som mere fast ramme for de aktiviteter, vi tilbyder i centret. Vores erfaring er, at vi kan arbejde med alle dimensioner i rehabilitering – det fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle – når vi tilrettelægger et gruppeforløb under åben himmel. Deltagerne oplever, hvordan det at være i naturen i sig selv er sundhedsfremmende på både det fysiske og det mentale plan.