Header menu

COVID-19:

Vi følger myndighedernes anbefalinger. Læs mere på kk.dk/corona

 

Læs om den aktuelle situation i Center for Kræft og Sundhed

Hvor langt er vi med kræftrehabilitering i Danmark?

Ann-Dorthe Zwisler, videncenterchef, professor, overlæge, REHPA, Videncenter for rehabilitering og palliation, OUH og SDU
Kræftrehabilitering lod historisk vente på sig i Danmark og blev først introduceret i 2000 i forbindelse med Kræftplan I.  I 2008 var Københavns Kommune en af de første, som etablerede et kommunalt kræftrehabiliteringscenter i forlængelse af kommunalreformen. Dette blev starten på Center for Kræft og Sundhed (CKSK), som i dag er et unikt nationalt og internationalt fyrtårn for kommunal kræftrehabilitering takket være en stærk og markant leder Jette Vibe-Petersen, som nu takker yderst velfortjent af. REHPA kan se tilbage på fem år med inspirerende og givende samarbejde. Vi ønsker Jette Vibe-Petersen held og lykke og ser frem til at fortsætte det frugtbare samarbejde med CKSK de kommende år omkring fortsat udvikling af rehabiliteringsindsatserne.
 
 

Kræftrehabilitering blev allerede beskrevet tilbage i 1960’erne i USA, mens kræftrehabilitering som begreb og praksis var relativt længe om at blive introduceret her i landet. I Danmark blev kræftrehabilitering første gang introduceret med Kræftplan I i 2000. Året efter etablerede Kræftens Bekæmpelse Rehabiliteringscenter Dallund, hvor mennesker med kræft kunne komme på ophold i efterforløbet af kræftbehandling efter henvisning fra de behandlende sygehusafdelinger og praktiserende læger. Med kommunalreformen i 2007 blev ansvaret for rehabilitering placeret i kommunen, og Københavns Kommune tog som en af de første kommuner i Danmark initiativ til at etablere et kommunalt kræftrehabiliteringscenter med speciallæge og centerchef Jette Vibe-Petersen i spidsen. Dette blev starten på Center for Kræft og Sundhed, som i dag må betegnes som intet mindre end et unikt fyrtårn for kommunal kræftrehabilitering både i Danmark og internationalt.

Københavns kommune kom således som en af de første kommuner i Danmark tidligt i gang, men udviklingen af området gik langsomt, og der manglede retningslinjer for indsatsen. Med udgivelsen af de første nationale retningslinjer for rehabilitering og palliation ved kræftsygdom i 2012 tog udviklingen af kræftrehabilitering yderligere fart.

På trods af, at kræftrehabilitering allerede blev italesat i 2000 i Kræftplan I, og vi har haft Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft siden 2012, viser en national kortlægning af kræftrehabiliteringsindsatsen i Danmark fra 2017, at kræftrehabilitering på sygehuse og i kommuner stadig fem år efter må betragtes som en ny praksis i Danmark. Kortlægningsundersøgelser fra Center for integreret rehabilitering af kræftpatienter (CIRE) gennemført i hhv. 2013 og 2016 viser, at der er sket en udvikling i kommunernes kræftrehabiliteringstilbud og -indsatser fra 2013 til 2016. Kortlægningen fra 2017 gennemført af REHPA, Videncenter for rehabilitering og palliation og kortlægningen fra 2016 fra CIRE gruppen udpeger en række overlappende områder, hvor kræftrehabiliteringsindsatsen kan forbedres til gavn for mennesker med kræft og deres pårørende.

Gentænkning af behovsvurderingspraksis, brugerinvolvering og PRO

De to undersøgelser peger sammenfaldende på behov for at sætte øget fokus på behovsvurderingspraksis på såvel sygehuse som i kommuner. Der synes at være gode erfaringer at hente ved involvering af brugerne, defineret bredt som kræftsyge, og sundhedsprofessionelle i forhold til udvælgelse af relevante redskaber. CKSK har de sidste år gjort værdifulde erfaringer omkring udvikling og brug af Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) som et væsentligt redskab i behovsvurdering, dialogstøtte, visitering og effektmåling i forhold til rehabiliteringsindsatserne. Erfaringerne fra CKSK kan med fordel evalueres systematisk og videreudvikles og overføres til andre kommuner.

Styrkelse af den tværsektorielle henvisningspraksis

Overgange mellem kommune, region og alment praktiserende læger udpeges stadig som en udfordring. Blandt andet oplever patienter overgangene som barrierer for flow i information og for sammenhængende rehabiliteringsforløb. Og der synes fortsat at være en barriere i forhold til, at sygehusene henviser kræftpatienter til de eksisterende tilbud i kommunerne.

Ensretning, monitorering og kvalitetssikring af tilbud

Kortlægningerne fra 2016 og 2017 demonstrerer en stor variation i kommunernes tilbud på kræftrehabiliteringsområdet og peger på ensretning af indsatserne, monitorering og kvalitetssikring som væsentlige skridt for videreudvikling af kræftrehabilitering i Danmark på tværs af kommuner. Også her er CKSK gået foran. Centret arbejder med monitorering af delindsatser og systematisk organisatorisk læring og forbedringsarbejde. Senest har centeret indført brug af PRO jf. ovenfor, som ud over behovsvurdering, dialogstøtte og visitation også kan anvendes til effektmåling af indsatserne i forhold til blandt andet livskvalitet, fatique, symptomlindring mm. 

Lige adgang til rehabilitering og fokus på særlige målgrupper

Et andet væsentligt område, som kræver opmærksomhed, er sikring af lige adgang til kræftrehabilitering, så rehabiliteringen favner de mange forskellige kræftdiagnoser og særlige behov, og ikke kun kvinder med brystkræft. Der er behov for, at kommunerne - evt. i samarbejder på tværs - kan tilbyde rehabilitering til særlige grupper som f.eks. patienter med hoved-halskræft, underlivskræft, hæmatologisk kræft mm. Samtidig er det vigtigt, at kræftrehabilitering når såvel kvinder som mænd, mennesker af anden etnisk baggrund og socialt sårbare. CKSK har inden for flere af de nævnte områder gjort nogle unikke erfaringer, som med fordel kan deles og videreudvikles i de kommende år.  

Styrket fokus på palliative behov i rehabilitering

Der er i dag tiltagende fokus på, at rehabilitering og palliation ikke skal ses som to adskilte indsatser, men i højere grad ses som to tilgange, der kan være til stede samtidigt, og som kan efterspørges i forskellig grad i forskellige faser af uhelbredelig kræftsygdom (3,4).  For mennesker med kræft behandlet med kurativt sigte vil fokus i efterbehandlingen være rehabilitering samt begrænsning af senfølger til sygdom og behandling. For mennesker med kræft, hvor kurativ behandling ikke har været mulig, vil der ofte være behov for rehabilitering og palliation i vekslende grad afhængig af sygdommens sværhedsgrad, fremadskridende forløb, funktionspåvirkning og lidelse hos det enkelte menneske.

Nye måder at levere rehabilitering på, herunder digitale løsninger

Der er et fortsat behov for at udvikle nye måder at levere rehabiliteringsindsatser på, f.eks. udendørs aktiviteter og digitale aktiviteter, som har vist sig brugbare og bæredygtige i forbindelse med de særlige udfordringer, coronavirus og COVID-19 har bragt rehabiliteringsindsatserne i.

Forskning og Videndeling – lad os gøre det sammen

Sundhedsstyrelsen opdaterede i 2018 i samarbejde med feltets aktører Forløbsprogram for rehabilitering og palliation ved kræftsygdom. Opdateringen viser desværre, at kræftrehabiliteringsområdet fortsat er præget af praksisbaseret viden og i mindre grad er baseret på forskningsbaseret viden. For alle forslag til forbedringsområder udpeget ovenfor gælder derfor, at der er brug for at sikre, at vi i fællesskab - på tværs af alle, der arbejder med kræftrehabilitering - samles, skaber og deler forskningsbaseret viden, så vi sikrer, at kræftrehabiliteringsindsatserne i fremtiden bygger på forskningsbaseret viden. CKSK og REHPA har de sidste år stået sammen om forsknings-, udviklings- og videndelingsprojekter inden for blandt andet kvalitetssikring, arbejdsfastholdelse og anvendelse af PRO. Vi ser frem til at fortsætte dette samarbejde med CKSK og landets øvrige kommuner i de kommende år.  

___________________________

Udvalgte kilder

Sundhedsstyrelsen. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation ved kræft. København, 2018. Lokaliseret på: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Forl%C3%B8bsprogram-for-rehabilitering-og-palliation-i-forbindelse-med-kr%C3%A6ft.ashx?la=da&hash=9AB5675047D12F8CF7AFBDD149A7CC5976D45773

Thuesen J et al. Kræftrehabilitering i Danmark. REHPA, Nyborg, 2017. https://www.rehpa.dk/wp-content/uploads/2017/12/Kr%C3%A6ftrehabilitering-i-Danmark_Final-171128-web.pdf