Header menu

Du er her

Mindfulness

Intensivt kursus for dig, der har – eller har haft – kræft. Kurset styrker din evne til at være mere tilstede i nuet og opnå mere ro.

8-ugers mindfulness kursus kan styrke din evne til at være mere tilstede i nuet og håndtere stress og uro ifm. dit kræftforløb. På kurset introduceres de grundlæggende principper i 'mindfulness-baseret stressreduktion' (MBSR). Du deltager i opmærksomhedsøvelser og guidede meditationer, vekslende mellem meditation (siddende, liggende, gående), lette stræk- og yogaøvelser samt undervisning om stress.

Træningen finder sted som et 8-ugers kursusforløb med ca. 25 deltagere. På kurset vil du og de andre deltagere dele erfaringer og oplevelser relateret til træningen. Meget af læringen finder sted i den dialog, der foregår på kursusdagene, som ikke må forveksles med gruppeterapi. Der udleveres materiale og CD’er med guidede øvelser.

Forudsætning for deltagelse

Kurset er for kræftpatienter, uanset bopælskommune.

Du behøver ikke have forudgående kendskab til mindfulness, meditation eller yoga for at deltage, men det er et intensivt kursus, og du skal være indstillet på at træne ca. 45 min. om dagen på egen hånd imellem kursusgangene. Hertil er det en forudsætning for deltagelse, at du har normal hørelse eller teleslynge til eget høreapparat.

Der er en egenbetaling på kr. 300, som betales kontant ved start.

Tidspunkt og sted

Mindfulness foregår fortrinsvis om torsdagen kl. 9.30-12.00 i Center for Kræft og Sundhed, Thit Jensens Vej 2 i København - lige bag ved centret. 

Det består af et obligatorisk informationsmøde, som er kl. 9.30-11.00, 8 kursusgange og et obligatorisk "retreat" (retræte) fra kl. 10.00-15.30, hvor du kan fordybe dig yderligere i øvelserne.

Undervisere

Psykologerne Gitte Bowman Bak og Camilla Hartvig Nielsen

Yderligere information og tilmelding

Hvis du ønsker yderligere information og/eller tilmelding*, er du velkommen til at kontakte Kræftrådgivningen på tlf. 82 20 58 05 eller mail: koebenhavn@cancer.dk

* Ved tilmelding til denne gruppe giver du automatisk samtykke til, at vi opbevarer dine kontaktoplysninger, indtil gruppen er afsluttet. Oplysningerne opbevares utilgængeligt for andre og videregives ikke til anden part.