Header menu

COVID-19:

Vi følger myndighedernes anbefalinger. Læs mere på kk.dk/corona

 

Læs om den aktuelle situation i Center for Kræft og Sundhed

Velkommen til Center for Kræft og Sundhed

  • ""
    Modelfoto: Mark Thyrring
Center for Kræft og Sundhed er for dig, der er berørt af kræft. Alle tilbud i centret er gratis.

Uanset om du er patient, pårørende eller efterladt, er du velkommen i Center for Kræft og Sundhed. Centret er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse.

I centret kan du blandt andet:

  • få personlige samtaler med rådgivere i Kræftrådgivningen
  • blive en del af en gruppe medmennesker, der står i samme situation som dig
  • lære at håndtere hverdagen med kræft
  • få vejledning om kost
  • deltage i træning på hold
  • få hjælp til rygestop
  • komme til foredrag vedr. kræft.

Københavns Kommunes rehabiliteringstilbud

Hvis du bor i Københavns Kommune, er over 18 år og har - eller har haft - kræft, kan du blive henvist til et rehabiliteringsforløb i centret. Du får en fast kontaktperson, som følger dig gennem hele forløbet. Din kontaktperson inviterer dig til en indledende samtale, hvor I drøfter dine behov og ønsker. Pårørende må meget gerne deltage. Du får tilsendt et elektronisk spørgeskema, som du skal besvare inden samtalen. 

Den indledende samtale munder ud i en plan for dit forløb. Det er meget forskelligt, hvor lang tid et forløb varer, og hvilke aktiviteter det består af. Læs mere om centrets tilbud.

Kræftrådgivningen i København

Kræftens Bekæmpelse har kræftrådgivninger i byer over hele landet. I København finder du rådgivningen som en del af Center for Kræft og Sundhed.

Hos Kræftrådgivningen kan du få gratis støtte, råd og vejledning, hvad enten du er patient, pårørende eller efterladt. Du kan få individuelle samtaler, samtaler sammen med pårørende eller deltage i grupper, hvor du møder andre i samme situation som dig. Tilbuddene er åbne for alle uanset bopæl og kræver ikke henvisning. Læs mere om Kræftrådgivningen

Tilbud til pårørende

Center for Kræft og Sundhed er også for pårørende. 

En kræftsygdom påvirker de mennesker, der er omkring den syge og deres hverdag. Vi vil gerne hjælpe pårørende til at fungere bedst muligt i rollen og samtidig støtte pårørende i at passe på sig selv.  Læs mere om vores tilbud til pårørende.