Brug naturen på egen hånd

Hvis du har deltaget på naturforløbet 'Under åben himmel', kan du her finde inspiration og materialer til, hvordan du selv kan fortsætte med at bruge naturen.

Her kan du finde nogle af de øvelser, du er introduceret til i forbindelse med naturforløbet Under åben himmel.

Vi har også samlet nogle gode videoer, hjemmesider og apps, som du måske har lyst til at bruge, når du tager ud i naturen på egen hånd.

Madopskrifter fra Under åben himmel

Vis alle

Bygotto

Ingredienser (4 pers.)

  • 1 løg i tern
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. olie
  • 200 g perlebyg
  • ½ L grøntbouillon (½ L vand og en bouillon terning)
  • ½ L æblemost
  • 100g ravost / vesterhavsost / parmesan
  • 1 bundt grønne asparges
  • 125 g frosne (optøede) eller friske ærter
  • ½ spidskål, fint snittet
  • Saft fra en citron
  • 200 g varmrøget laks (kan udelades)
  • 1 bundt dild (kan udelades)

Kan varieres med årstidens grønt. Tilsæt fx svampe og grønkål om efteråret. Du kan også bruge edamame bønner, der ligesom ærter er nemme at have på frost.

Fremgangsmåde

  • Rens og hak løg og hvidløg og svits i olie
  • Skyl perlebyg og hæld i gryden sammen med grøntbouillon og æblemost
  • Kog ca. 20-30 minutter under omrøring, tilsæt evt. mere væske efter behov
  • Riv osten og tilsæt
  • Knæk asparges og overhæld med kogende vand, lad dem trække i ca. 3 minutter
  • Snit asparges og tilsæt sammen med optøede ærter og den snittede kål
  • Smag til med citronsaft, salt og peber.
  • Pluk den varmrøgede laks ned i bygottoen og pynt til slut med dild.

Basisgrød med tilbehør

Ingredienser (4 pers.)

  • 250 g basis grødblanding (fx fra Irma)
  • 750 L vand
  • ½ L minimælk
  • 1 spsk. salt
  • 100 g neutral flødeost (kan udelades)

Fremgangsmåde

  • Bring korn, vand og minimælk i kog
  • Smag til med salt
  • Kog grøden 15-20 minutter under omrøring, til kornene er bløde og grøden samlet
  • Tilsæt til sidst flødeost, hvis du ønsker en let syrlig og cremet grød.

Nedenfor er der to forslag til topping, men mulighederne er uendelige. Prøv dig frem.

Rabarberkompot

  • 250 g rabarber
  • 3 tsk. vaniljesukker
  • 3/4 dl rørsukker
  • Revet skal af 3 øko lime
  • 350 g jordbær
  • 100 g ristede kokosflager
  • Rens og skær rabarber i skiver
  • Dæk med sukker og lad det trække i 20 minutter
  • Kog op under omrøring og lad kompotten simre i 15-20 minutter
  • Skyl og skær jordbær i skiver, riv limeskal over og pres saften ud over
  • Anret grød i portioner med kompot, jordbær og et drys af kokos

Kompotten kan opbevares på køl i ca. 1 uge. Anret på din grød sammen med jordbær i skiver og kokosflager. Kompotten kan også bruges på skyr eller på en ostemad.

Lynfermenteret grønkål

  • 500 g plukket grønkål
  • 3 tsk. salt og 6 tsk. sukker
  • 3 pære
  • Saft og skal fra 2 økologiske citroner
  • 100 g hasselnødder
     
  • Pluk og skyl grønkål, tør den let i et viskestykke
  • Drys med salt og sukker og kram kålen til den falder sammen og bliver klar grøn
  • Snit den krammede kål
  • Snit pære i tern og overhæld med saft fra 4 citroner
  • Rist hasselnødderne og gnid skralden af i et viskestykke, hak dem groft
  • Bland grønkål og halvdelen af pærerne i grøden og server de sidste pære og nødder som topping.

Daal

Ingredienser (8 pers.)

Retten kan fryses i mindre portioner, så har du en nem ret på dage med mindre overskud.

  • 4 spsk. rapsolie (mængden kan øges hvis du har behov for ekstra kalorier)
  • 2 løg i tern
  • 2 gulerødder
  • 1 lille blomkål
  • 4 kartofler
  • 80 g frisk ingefær
  • 4 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • 3 spsk. karry
  • 1 spsk. spidskommen
  • 1 spsk. stødt koriander
  • ½ tsk. kardemomme
  • 6 limeblade
  • 4-500 g røde linser
  • 1,5 L vand
  • 3 tsk. salt
  • 500 g flåede tomater
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 dl citronsaft

Topping pr. portion

  • 1-2 spsk. græsk yoghurt 10%/2% eller skyr alt efter smag og behov
  • 1 spsk. saltede mandler
  • Et par cherrytomater i både
  • Hakket bredbladet persille eller koriander alt efter smag

Fremgangsmåde

  • Rens og skræl løg, gulerødder, blomkål og kartofler, skær dem i mindre tern
  • Riv ingefær og hvidløg, snit chili fint
  • Skyl linserne i vand
  • Svits krydderier, løg, hvidløg, chili og ingefær i olie i en gryde
  • Tilsæt linser, steg dem hurtigt af
  • Tilsæt vand, grøntsager og limeblade og kog op
  • Tilsæt tomat og kokosmælk og kog yderligere 10-20 minutter ved svag varme
  • Smag til med salt og citron
  • Pynt med saltede mandler, tomater, yoghurt og urter.

'Væk sanserne': Lydfil til naturmeditation fra Under åben himmel

Nyttige apps og hjemmesider

Vis alle

Maps.me

Download et detaljeret kort, som har mange flere detaljer end fx Google.

Hent appen på maps.me

Vild mad

Et værktøj til at udforske og spise den vilde natur.

Hent appen på vildmad.dk

All trails

Se andres vandreruter eller track dine egne.

Hent appen på alltrails.com

What bird

Optag fuglesang og se forslag til, hvad du har hørt.

Hent appen på whatbird.com

DOFs fuglebog

Find fugletårne og få hjælp til at identificere det, du ser med Dansk Ornitologisk Forenings app.

Hent appen i App Store

Hent appen i Google Play

Google Lens

Du kan identificere planter og dyr via Google Lens, en funktion i Google Foto.

Hent appen på lens.google

Shelter

Find et shelter, læs om faciliteter og se, hvordan du evt. kan booke.

Hent appen på shelterapp.dk

Udinaturen.dk

Danmarks guide til natur- og friluftsoplevelser.

Besøg hjemmesiden udinaturen.dk

Rute til ro

1 km rute på Fælleden med 10 opmærksomhedsøvelser.

Læs mere på kk.dk/rutetilro

Videoguide til bål

Se en videoguide til, hvordan du laver et bål med birkebark og tændstål. 

Find videoen på youtube.com