Kalender
Foredrag
Vis alle
Torsdag den 21. marts kl. 16.30-18.30 – Mad og kræft – myter og viden
v/klinisk diætist, cand.scient.. Vibeke Sode, CKSK
Når mad ikke længere er noget, man bare spiser – viden og myter. Mange patienter får problemer med at spise og drikke i forbindelse med en kræftsygdom og behandling.
For nogle kan det være et problem at spise nok og undgå vægttab. For andre sætter kræftsygdommen gang i overvejelser om, hvorvidt man nu spiser sundt nok.
Vi har en del viden om, hvad der er sundt at spise ved kræftsygdom, men desværre er der også mange myter.
I dette foredrag vil Vibeke Sode forsøge at belyse den viden, vi har i dag om kost ved kræftsygdom. Både hvis man har problemer med at spise nok, og hvis man ønsker viden om sunde kostvaner, der måske kan påvirke udvikling af mere sygdom.
Torsdag den 30. maj kl. 16.30-18.30 - Håndtering af bekymringer efter kræftsygdom
v/ Jette Winge, rådgiver og psykolog, Kræftrådgivningen i København
Det er naturligt at bekymre sig efter en kræftsygdom, men for nogle kører bekymringerne i ring.
Få inspiration til hvordan man kan leve med bekymringerne uden de tager overhånd
Torsdag den 13. juni kl. 16.30-18.30 - Lymfødem
v/Bolette Skjødt Rafn, Postdoc, PhD, fysioterapeut og Freja Dunn Harhorn, fysio- og lymfødemterapeut, Rigshospitalet
[Beskrivelse følger]
Øvrige arrangementer
Vis alle
Yoga for pårørende – hver torsdag
Vi arbejder med styrke, smidighed og afspænding. Du vil lære nogle enkle yogastillinger og åndedrætsøvelser, som du også kan bruge hjemme, hvis du har lyst.
Læs mere om yoga for pårørende
Tid og sted
Hver torsdag fra kl. 16.00-17.15.
Træningen foregår på 1. sal i Elefanthuset på Thit Jensens Vej 2 i København, lige bag ved Center for Kræft og Sundhed.
Du skal komme ti minutter før, så der er ro i salen, når vi går i gang.
Tilmelding
Tilmelding skal ske via e-mail til sygeplejerske og yogainstruktør Lotte Marie Jensen. Find kontaktoplysninger her.
Online mindfulness for patienter og pårørende - 19. januar til 21. juni 2024
Har du lyst til at udforske nogle af de muligheder, du selv har for at gøre noget for at håndtere livet som kræftpatient eller som pårørende, så er dette et tilbud for dig.
Tid og sted
Hver anden fredag i ulige uger kl. 10.00-11.00.
Ingen Online mindfulness den 29. marts (Langfredag) og den 10. maj (dagen efter Kr. Himmelfartsdag).
Det foregår online via Microsoft Teams - du får sendt et link via mail.
Du skal have adgang til en computer eller tablet med kamera og højtaler for at deltage.
Tilmelding
Skriv til koebenhavn@cancer.dk og oplys, at du ønsker at deltage i Online Mindfulness. På dagen får du tilsendt en link via mail, som du skal klikke på for at kunne deltage i mødet.
Læs mere om online mindfulness
Sådan logger du på Teams
- Gå til mødeindkaldelsen, og vælg Deltag Microsoft Teams-møde.
- Det åbner en webside, hvor du får vist to valgmuligheder: Download appen Windows og Deltag på internettet i stedet. Hvis du tilmelder dig på internettet, kan du bruge enten Microsoft Edge eller Google Chrome. Din browser spørger muligvis, om det er i orden, at Teams bruger din mikrofon og dit kamera. Sørg for at tillade det, så du kan ses og høres i mødet.
- Skriv dit navn, og vælg dine lyd- og videoindstillinger. Hvis mødelokalet (eller en anden enhed, der har forbindelse til mødet) er i nær heden, skal du vælge Lyd slået fra for at undgå afbrydelser. Vælg Telefon lyd, hvis du vil lytte til mødet på din mobiltelefon.
- Når du er klar, skal du trykke på Deltag nu.
- Dette vil føre dig ind i mødelobbyen. Vi giver mødearrangøren besked om, at du er der, og en person i mødet kan derefter give dig adgang.
Hvis ingen giver dig adgang til mødet inden for 15 minutter, bliver du fjernet fra lobbyen. Hvis det sker, kan du prøve at tilmelde dig igen. Når du er i mødet, kan alle se et gæstenavn til mødet med dit navn.
Drop-in mindfulness for patienter og pårørende - 15. januar til 24. juni 2024
Har du lyst til at udforske nogle af de muligheder, du selv har for at gøre noget for at håndtere livet som kræftpatient eller som pårørende, så er dette et tilbud for dig.
Tid og sted
Hver mandag kl. 15.30-17.00 fra 15. januar til 24. juni 2024.
Det foregår på 2. sal i Elefanthuset på Thit Jensens Vej 2 i København, lige bag ved centret.
Tilmelding
Drop-in – du behøver ikke at tilmelde dig.
Malerværksted - 8. april til 6. maj 2024
Kræftens Bekæmpelse er glade for at kunne tilbyde et kreativt rum med mulighed for at male.
Det at male, kan være en måde at udtrykke sine tanker og følelser på, men det kan også være en mulighed for at være i nuet og glemme alt andet for en stund.
Tid og sted
- 8. april
- 22. april
- 6. maj
Det foregår fra kl. 15.00 – 17.00 i Center for Kræft og Sundhed, Nørre Allé 45, 2200 København N.
Tilmelding
Ring eller skriv til Kræftrådgivningen på tlf. 82 20 58 05, skriv en mail til koebenhavn@cancer.dk eller tilmeld dig via cancer.dk.
Pårørendegruppen Ungeforum – 31. januar til 19. juni 2024
I Ungeforum har du mulighed for at møde andre unge, som også har en kræftsyg forælder. Her kan I dele jeres tanker, følelser og erfaringer med hinanden.
I gruppen hjælper og støtter I hinanden, når livet bliver ekstra svært. Det er et frirum, hvor I kan tale om de ting, der måske kan være svære at tale med venner om, som ikke har en syg forælder.
Der er ingen faste temaer på møderne. Vi starter hvert møde med at tale om, hvad der er vigtigt her og nu, for dem, som er mødt op.
Tid og sted
Vi mødes én gang om måneden – hver gang om onsdagen kl. 16.30 – 19.00. Mødet slutter af med pizza til alle, og det er gratis at deltage.
- Onsdag 31. januar
- Onsdag 28. februar
- Onsdag 20. marts
- Onsdag 17. april
- Onsdag 29. maj
- Onsdag 19. juni
Det foregår i:
Center for Kræft og Sundhed
Nørre Allé 45
2200 København N
Tilmelding
Du melder dig kun til ét møde ad gangen og bestemmer selv, hvor mange gange du vil komme.
Har du har nogle spørgsmål, eller ønsker du at tilmelde dig til et eller flere af møderne, er du velkommen til at ringe eller skrive til Mette på tlf. 22 59 44 40 eller på mail mhe@cancer.dk.
Gå med Kræftens Bekæmpelse – 16. januar – 18. juni 2024
Er du glad for at komme ud i naturen og gå en tur? Er du kræftramt eller pårørende? Og har du lyst til at deltage i et fællesskab, hvor vi går en tur sammen hver 14. dag?
Kræftens Bekæmpelse i København tilbyder vandreture på et par timer hver anden tirsdag kl. 10-12. Vi starter fra en s-togstation eller metro i Københavnsområdet.
Der vil altid være et par frivillige turledere med. Turlederne har forskellig baggrund og kompetencer. Alle er glade for at vandre. Og alle er først og fremmest medmennesker, der gerne vil bruge en del af deres tid på at dele glæden ved en tur under åben himmel med andre.
Det skal du vide
Du sørger selv for transport til og fra mødestedet. Påklædning efter forholdene, ikke mindst godt fodtøj.
Du møder andre mennesker, som sandsynligvis har nogle af de samme erfaringer som dig selv med kræft. Men det er op til deltagerne, om de vil tale om sygdom og svære ting, eller om de vil glemme sig selv lidt og bare nyde den friske luft og sanse naturen.
Turene er tilrettelagt på steder med gode stier og jævnt underlag. Vi tager det stille og roligt, men du skal vide med dig selv, at du er OK med at gå et par timer – med indlagte pauser.
Datoer i 2024:
- 16. januar - Kastellet og Langelinje
Mødested: Østerport Station
Niveau: Let
Bemærkninger: Ingen - 30. januar - Frederiksberg Have og Søndermarken
Mødested: Frederiksberg Metro Station (ved bagindgangen til Frederiksberg Centret, overfor CBS))
Niveau: Moderat
Bemærkninger: Der er lidt bakker undervejs - 13. februar - Fælledparken
Mødested: Center for Kræft og Sundhed
Niveau: Let
Bemærkninger: Ingen - 27. februar - Gentofte Sø
Mødested: Gentofte Station
Niveau: Let
Bemærkninger: Ingen - 12. marts - Amager Fælled
Mødested: Metro DR Byen
Niveau: Let
Bemærkninger: Ingen - 26. marts - Bøllemosen
Mødested: Skodsborg Station
Niveau: Let
Bemærkninger: Ingen - 9. april - Bispebjerg Kirkegård og Utterslev Mose
Mødested: Hovedindgangen ved Bispebjerg Torv
Niveau: Let
Bemærkninger: Kirsebærtræerne blomstrer! - 23. april - Nordhavnstippen
Mødested: Nordsøvej (tag bus 164)
Niveau: Let
Bemærkninger: Ingen - 7. maj - Dyrehaven
Mødested: Klampenborg Station
Niveau: Let
Bemærkninger: Ingen - 21. maj - Lyngby Sø
Mødested: Sorgenfri Station
Niveau: Let
Bemærkninger: Stien kan være våd! - 4. juni - Vestamager
Mødested: Vestamager Metro Station
Niveau: Let
Bemærkninger: - 18. juni - Langs Mølleåen
Mødested: Lyngby Station
Niveau: Let
Bemærkninger: Turen slutter ved Ørholm Station - Første tur efter sommerferien 13. august 2024
Gåvejleder
Jan Ejlsted, Kim Andersen, Tina Christensen, Jette Bruun og Bodil Birkelund Pedersen.
Tilmelding
Du kan melde dig til en eller flere ture ved at sende en mail til koebenhavn@cancer.dk eller ring på telefon 82 20 58 05.
Hvis du er tilmeldt, men er blevet forhindret i at møde op, så ring på telefon 82 20 58 05.
Netværksgruppe for patienter med hjernetumor og pårørende - 8. januar til 9. december 2024
Vi er frivillige, som har taget initiativ til to netværksgrupper - en for patienter med hjernetumorer, en gruppe for pårørende. Vi har selv erfaringer indenfor området, enten som sygeplejerske eller som pårørende.
Der er to netværksgrupper:
- Gruppe 1: for patienter med hjernetumor
- Gruppe 2: for pårørende til patienter med hjernetumorer.
Tid og sted
- Gruppe 1 - Patientgruppen
Klokken 16-18 den 2. mandag i hver måned på følgende datoer:
8. januar - 12. februar - 11. marts - 13. maj - 10. juni - juli ferie - 12. august - 9. september - 14. oktober - 11. november - 9. december 2024.
- Gruppe 2 - Pårørende til hjernetumorpatienter
Klokken 16-18 den 2. mandag i hver måned på følgende datoer:
8. januar - 12. februar - 11. marts - 13. maj - 10. juni - juli ferie - 12. august - 9. september - 14. oktober - 11. november - 9. december 2024
Det foregår i:
Kræftrådgivningen i København
Center for Kræft og Sundhed
Nørre Allé 45
2200 København N
Tilmelding
Tilmelding er ikke nødvendig. Du kan bare møde op.
Netværk for dig, der er opereret for kræft i spiserør/mavesæk
Har du lyst til at vide mere og til at møde og udveksle erfaringer med andre i samme situation?
Så har du mulighed for at få viden, erfaringsudveksling og socialt samvær i netværket.
Hvert møde indledes med et kort fagligt oplæg, hvorefter der er mulighed for at dele erfaringer med de andre deltagere.
Vi mødes en gang om måneden, tirsdag eftermiddag kl. 15.00—17.00 i Center for Kræft og Sundhed København, Nørre Allé 45, 2200 Kbh N.
Fællesspisning – for dig der bor alene
I gruppen indgår du i et fællesskab, hvor du møder andre der også klarer hverdagen på egen hånd. Der er plads til at udveksle erfaringer, refleksioner, udfordringer og håb.
Tidspunkt og sted
Vi mødes onsdag i ulige uger fra kl.11.00-13.30 i Center for Kræft og Sundhed, Nørre Allé 45 i København
Datoer: Den 10. april, 24. april, 8. maj, 22. maj og den 19. juni 2024
For fagpersoner
Vis alle
Introduktion til centret – for sundhedsprofessionelle – 20. marts 2024
Onsdag den 20. marts 2024 kl. 14-16
Er du sundhedsprofessionel eller studerende, og vil du gerne vide mere om, hvordan Center for Kræft og Sundhed arbejder, og hvad vi kan tilbyde?
Kom til oplæg om centret, hvor vi vil fortælle om centrets aktiviteter og tilrettelæggelse af borgerforløb. Du får mulighed for at stille spørgsmål. Vi slutter af med en rundvisning.
Vi serverer kaffe og te.
Sted
Center for Kræft og Sundhed, Nørre Allé 45, 2200 København N.
Tilmelding
Tilmeld dig på mail kraeft@kk.dk senest 7 dage før arrangementet. Oplys din sundhedsprofession og dit ansættelsessted i mailen.
I tilfælde af for få tilmeldte vil arrangementet blive aflyst. Du vil få information om aflysning via mail senest 2 dage før arrangementet.
Hvis du har spørgsmål til det faglige indhold eller bliver forhindret i at deltage, så skriv til kraeft@kk.dk.
Temadag diætetik i kommunal kræftrehabilitering 14. juni 2024
Fredag den 14. juni 2024 kl. 09.30 – 16.00
Målgruppe: Kliniske diætister, der arbejder med kræft rehabilitering i kommuner.
Oplæg fra centrets diætister samt gensidig sparring og erfaringsudveksling om diætetiske indsatser målrettet kræft i hals og mundhule, øvre og nedre GI, pancreas samt natur- og køkkenpraktik i kræftrehabilitering med udgangspunkt i aktuelle cases
Nærmere program følger.
Pris: 250 kr til forplejning
Sted
Center for Kræft og Sundhed, Nørre Allé 45, 2200 København N.
Tilmelding
Tilmelding eller spørgsmål til det faglige indhold sendes senest den 1. maj på mail til Vibeke Sode a43n@kk.dk