Header menu

COVID-19:

Vi følger myndighedernes anbefalinger. Derfor påvirker COVID-19 flere af vores tilbud og services. Husk mundbind, hvis du besøger os. Læs mere på kk.dk/corona

 

Læs om den aktuelle situation i Center for Kræft og Sundhed

Flere online-aktiviteter fra nytår

30.12.2020
Som følge af udviklingen af coronasmitte omlægger vi flere aktiviteter til online fremfor fremmøde

Selvom situationen med corona har fået det meste af landet til at lukke ned, så er vi her stadig i Center for Kræft og Sundhed. Vi har fortsat enkelte aktiviteter med fremmøde i centret, men langt de fleste af vores tilbud vil foregå online. 

Det gælder både samtaler, kurser og træningsaktiviteter. Vores udendørsaktiviteter fortsætter som tidligere. 

Alt dette gælder indtil videre frem til d. 7. februar 2021.

Centerchef i Center for Kræft og Sundhed København, Marlene Øhrberg Krag, siger om de seneste restriktioner:

"Det er vigtigt, at vi fortsat har åbent i Center for Kræft og Sundhed, så de borgere, som er henvist til os, både kan begynde og fortsætte deres rehabiliteringsforløb. Samtidig er det vigtigt, at vi bidrager til at begrænse spredningen af smitte med coronavirus. Med forlængelsen af de senest udmeldte restriktioner og anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne, omlægger vi nu endnu flere af vores tilbud i januar til online-aktiviteter. Vi har rigtig gode erfaringer med vores online-tilbud fra året, der er gået, og vi får mange positive tilbagemeldinger fra de borgere, der deltager"

Hvis du er tilmeldt aktiviteter, der bliver omlagt, vil du blive kontaktet per sms eller telefonopkald, og du får brev i e-boks med yderligere information.