Header menu

Corona-virus:

Vær opmærksom på, at mange services og tilbud i Københavns Kommune fortsat er ændrede, lukkede eller gradvist ved at åbne. Læs mere på kk.dk/corona

Genåbning af Center for Kræft og Sundhed København

09.07.2020
  • Center for Kræft og Sundhed København - dag
Vi åbner igen for samtaler i centret fra uge 29 og holdtræning fra uge 32.

Fra uge 29 er det igen muligt at møde ind i centret til samtaler. 

Vi følger fortsat de gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og sørger for at holde afstand og ikke mindst god håndhygiejne.  

Hvis du som borger føler dig mere tryg ved at blive hjemme og have telefonsamtale eller videoopkald med din kontaktperson eller anden medarbejder, er det fortsat en mulighed. 

Fra uge 32 åbner vi igen for holdtræning i centret. Du tilmeldes træningen via din kontaktperson.  

Yoga 
Yogahold starter igen fra tirsdag d. 11. august. Læs mere her 

Hold for brystopererede 
Vi starter hold for brystopererede i centret igen fra uge 32. Samtidig lukkes online-træningen for brystopererede. Læs mere her 

Motionshold 
Vi har allerede startet et motionshold, der træner en gang om ugen i centret. I uge 32 starter også et hold, der træner to gange om ugen. Læs mere om motionsholdene her  

Udetræning 
Vi fortsætter med funktionel træning udendørs, så længe vejret tillader det. Vi kan derfor ikke give en præcis dato for, hvornår indendørs funktionel træning vender tilbage.  
Det vil fortsat være med små hold med max. 12 deltagere pr. hold. Læs mere her

Ungehold og mandetræning 
Begge hold vender tilbage fra uge 32. Læs mere om ungehold her og om mandetræning her.

Online-kursus 
Fra uge 36 starter online-kursus med 6 moduler . Første hold starter d. 2. september. Læs mere her 

Sideløbende med vores genåbning bevarer vi nogle af vores online-tilbud. Følg med her på hjemmesiden eller på Facebook, hvor vi vil holde jer løbende opdateret. 

Arrangementer og gruppetilbud vender også tilbage – se kalender for mere information.