Header menu

Du er her

Invitation til national hoved-halskræftdag

09.07.2019
Fredag den 20. september 2019 kl. 9.30-16 i København

Netværk for patienter med hals- og mundhulekraft og Center for Kræft og Sundhed København inviterer til den første nationale hoved-halskræftdag i Danmark.

Arrangementet er gratis. 

Formiddagen har fokus på senfølger, mundpleje, tandbehandling og kommunal rehabilitering. Sidst på formiddagen lanceres et nyt dansk website om rehabilitering til borgere med og efter hoved-halskræft. Websitet henvender sig både til sundhedsprofessionelle i kommuner og til nuværende og tidligere patienter og deres pårørende.

Eftermiddagen har fokus på kræftpakkeforløb og den nyeste viden inden for kirurgi, strålebehandling og imunterapi.

Der er link til detaljeret program nederst på siden. 

Målgrupper

Hoved-halskræftdagen henvender sig til nuværende og tidligere patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle, der arbejder med rehabilitering af patienter med hoved-halskræft.

Tid og sted

Fredag den 20. september 2019 kl. 9.30-16

Kræftens Bekæmpelse
Lokale 5.S.ABC
Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tilmelding 

Tilmelding pr. mail til Anne Mette Lykke Meisner på amm@kraeftcenter-kbh.dk. Oplys venligst:

  • Navn
  • Om du er nuværende eller tidligere patient, pårørende eller sundhedsprofesionel (oplys funktion og arbejdssted)
  • Deltagere, der har udfordringer med at indtage mad, kan oplyse særlige ønsker/behov til den lette frokost