Header menu

Du er her

Nyt gruppetilbud til kræftramte, der bor alene

15.01.2020
  • Mark Thyrring
Det kan være særlig problematisk at blive ramt af alvorlig sygdom, når man bor alene. I februar starter vi et nyt gruppetilbud for enlige.

Gruppen mødes hver anden tirsdag i lige uger og laver mad sammen. Der vil være mulighed for et kort fagligt oplæg ved en af gruppelederne. Temaerne vil tage udgangspunkt i deltagernes ønsker. Gruppen skal ledes af to af centrets socialrådgivere.

De fleste gruppetilbud i CKSK fungerer som lukkede grupper, der starter og slutter på en bestemt dato. Denne gruppe bliver lidt anderledes. Der vil være løbende optag, og det er ikke en forudsætning, at man kan komme hver gang. Der er ikke umiddelbart begrænsning på, hvor mange gange man kan deltage.

Erfaringsudveksling med ligesindede er en god metode til udvikling af handlekompetencer, men ikke alle synes, det er attraktivt at mødes med andre for at tale sammen med udgangspunkt i sygdom. Den løsere form med løbende optag og det at samles om en aktivitet – madlavningen – vil forhåbentligt gøre det attraktivt for nogle af dem, der ikke kan overskue at deltage i en ’almindelig’ gruppe.

Du kan læse om vores gruppetilbud her