COVID-19:
Vi følger myndighedernes anbefalinger. Derfor påvirker COVID-19 flere af vores tilbud og services. Husk mundbind, hvis du besøger os. Læs mere på kk.dk/corona
Seneste nyt om aktiviteter i Center for Kræft og Sundhed
Center for Kræft og Sundhed varetager kritiske funktioner indenfor rehabilitering af patienter med kræft og er fortsat åbent. Aktiviteterne i Center for Kræft og Sundhed fortsætter derfor. Vi følger myndighedernes anbefalinger og forholdsregler vedrørende COVID-19. Vi justerer løbende, så vi kan tilbyde både online-aktiviteter, videotræninger og træningshold både indendørs og udendørs.
Vi sørger for at opdatere dig om ændringerne både her på siden og på vores Facebookside.
Har du symptomer - pas på andre ved ikke at møde op
Hvis du selv har symptomer, der kan være tegn på COVID-19, beder vi om, at du ikke møder op i centret, men tager kontakt til din egen læge, så du kan blive testet. Du skal heller ikke møde op, hvis du er nær kontakt til en person, der har symptomer eller er testet positiv for COVID-19.
Krav om mundbind/visir
Når du træder ind i og færdes rundt i centret, skal du bære mundbind/visir, som du selv skal medbringe. Aktiviteter, der ikke er mulige at gennemføre med mundbind/visir, er undtaget for brugen af ansigtsværn.
Samtaler
Samtaler med kontaktperson foregår som udgangspunkt via videomøde eller telefon. Vi har også mulighed for at tilbyde ”walk & talk”, hvor samtalen foregår udendørs med 2 meters afstand til hinanden. Personalet vil anvende ansigtsværn, hvis I mødes fysisk.
Træning
Vi tilbyder træning online, udendørs og enkelte hold indendørs. Træningen sker i mindre grupper, som godt kan være større end 5 personer, da vi som kræftrehabilitering er en kritisk funktion og derfor undtaget fra forsamlingsforbuddet. Du kan få et overblik på vores online-tilbud her, hvor vi hele tiden opdaterer tilbuddene.
- Introholdet vil i stedet for fremmøde være et telefonopkald fra en terapeut, som sammen med borgeren aftaler, hvilken type træning, der passer til borgeren, og hvordan den skal foregå.
- Motionshold træner indendørs 1-2 gange om ugen, og der er samtidig online-motionshold en gang om ugen.
- Funktionel træning foregår enten udendørs eller som online-hold 2 gange om ugen.
- Ungeholdet træner udendørs 2 gange om ugen.
- Yogaholdet træner online. Nye datoer for næste hold meldes ud her.
- Stabilitetsholdet vil enten foregå online eller med fremmøde indendørs. Terapeuten vurderer, hvad der vil fungere bedst i forhold til de enkelte borgeres problemstillinger.
- Fysio Flow ligger som træningsvideo på vores hjemmeside, så du selv kan træne, når det passer dig.
- Stavgangsholdet fortsætter, men i mindre hold.
- Hold for brystopererede træner som online-hold. Der ligger desuden en træningsvideo på vores hjemmeside.
- Træn med Sparta, Træning i maskiner, Mandetræning og Bodybike er alle midlertidigt på pause, og vi henviser til de øvrige træningstilbud.
Kurser og grupper
- Kogeskole foregår online hver anden onsdag.
- Hukommelseskursus foregår online.
- Hverdagen med kræft er online-tilbud hver onsdag, hvor man selv kan vælge, hvilke temaer, man er interesseret i at følge undervisningen i.
- "Frygt for tilbagefald" online-gruppetilbud som en del af afprøvning af nyt gruppekoncept.
- Naturforløbet ”Under åben himmel” fortsætter hver anden torsdag i ulige uger, hvor vi tager i Hareskoven sammen. Ligesom ved vores andre aktiviteter er vi her fritaget fra forsamlingsforbuddet på 5, så vi kan være op til 10 i alt.
- Aktivitet, fællesskab og energi, Til dig med smerter, Tilbage til dagligdagen og Synk Let er midlertidigt på pause, og vi henviser til de øvrige kurser.
Særligt for pårørende
Vi tilbyder også forskellige online-grupper for pårørende, bl.a. online-mindfulness, online-yoga og online-kurset LÆR AT TACKLE.
Caféen
Vores café er kendt som det hyggelige mødested før og efter træning. Desværre sætter situationen med coronavirus cafélivet lidt på pause, da den ikke længere kan bruges som opholdssted - udover når man venter på en planlagt aftale med kontaktperson eller behandler.
Kræftrådgivningen
Grundet corona kan du desværre ikke komme direkte ind i Kræftrådgivningen i København uden forudgående tidsbestilling. Alle gruppetilbud vil i stedet foregå online.
Bestil tid på tlf. 82 20 58 05 eller send en mail til koebenhavn@cancer.dk, hvis du ønsker en rådgivningssamtale. Samtalen kan foregå enten telefonisk eller ved fysisk fremmøde i centret.
Uden for Kræftrådgivningens åbningstid kan du som altid ringe til Kræftlinjen hverdage kl. 9-21 og lørdag-søndag kl. 12-17 på 80 30 10 30.