Københavns Kommunes logo

LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende

Få redskaber til at tackle hverdagen som pårørende og passe bedre på dig selv. For dig, der er pårørende.

LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende er et kursus for pårørende til mennesker, som er ramt af kræft. Kurset løber over 7 uger. Holdet mødes 2,5 time én gang om ugen.

Kurset er for dig, der trods sygdom hos en af dine nære trives godt i hverdagen, men gerne vil lære at passe bedre på dig selv. Du får et frirum, hvor du introduceres for konkrete værktøjer, som du kan bruge til at klare udfordringerne som pårørende. På kurset introduceres du bl.a. for redskaber til at:

  • Håndtere stress
  • Håndtere træthed og dårlig søvn
  • Håndtere dårlig samvittighed og andre svære følelser
  • Skabe god kommunikation
  • Drage egenomsorg
  • Sætte dig selv mål - og nå dem.

Du vil møde andre i samme situation som dig selv, og I vil i løbet af kurset finde støtte i hinanden og udveksle erfaringer. Efter kurset inviteres du til et netværksmøde med deltagere fra dit hold, hvor I kan drøfte om og hvordan, I kan holde kontakt og støtte hinanden i fremtiden. Der vil være max 16 deltagere på kurset. 

Praktiske informationer

Hvem kan deltage?

Du kan deltage, hvis du er voksen pårørende til en med kræft.

Du kan tilmelde dig hos Stephanie Jøker Nielsen på telefon 20 26 93 17 eller mail T29L@kk.dk.

Tidspunkt og sted

Kurset afholdes alle tirsdage kl. 16.30 – 19 fra d.19. april 2022.

Undervisere

Kurset ledes af to instruktører, som er uddannede til at undervise på kurset, og som har egne erfaringer som pårørende.

Instruktørerne kender derfor til de belastninger, man kan opleve som pårørende. De har selv erfaring med at bruge redskaberne fra kurset.

Modelfoto.
Fotograf
Mark Thyrring