COVID-19:
Vi følger myndighedernes anbefalinger. Derfor påvirker COVID-19 flere af vores tilbud og services. Husk mundbind, hvis du besøger os. Læs mere på kk.dk/corona
Rygestop
Har du overvejet et rygestop?
Mange rygere overvejer at lægge cigaretterne på hylden, når de får kræft. Sygdommen i sig selv bliver en anledning til at stoppe.
Rygning kan give en række komplikationer til kræftbehandling. Fx er risikoen for komplikationer i forbindelse med operation større hos rygere end hos ikke-rygere. Derudover er der øget risiko for infektioner samt dårligere sårheling. Effekten af strålebehandling kan nedsættes, hvis man har røget kort tid før eller efter behandlingen.
Hvis du gerne vil stoppe med at ryge, kan du få individuelle samtaler med uddannede rygestopinstruktører, der kan hjælpe dig på vej.
Hvem kan deltage
Tilbuddet er for dig, der går i et forløb i centret. Pårørende til borgere i forløb kan også få hjælp til rygestop.
Tidspunkt og sted
Samtalerne foregår i Center for Kræft og Sundhed, Nørre Allé 45 i København. Tidspunktet aftaler du med din rygestop-instruktør.
Tilmelding
Går du i et forløb, kan du kan kontakte din kontaktperson. Er du pårørende, så ring til centrets hovedtelefon på 82 20 58 00.