Samtaler om samliv og intimitet

Påvirker kræftsygdom og behandling dit samliv, intimitet eller seksualitet, kan du få samtaler i centret.

Mange med eller efter kræftsygdom oplever, at sygdom og behandling påvirker deres intimitet og seksualitet. Det gælder både singler, og dem der er i parforhold.

I Center for Kræft og Sundhed tilbyder vi samtaler og rådgivning om disse emner, der for de fleste er svære at tale om. Samtalerne kan både tage udgangspunkt i fysiske problemstillinger og problemer af psykisk karakter.

Hvem kan deltage?

Samtalerne er for dig, der går i et rehabiliteringsforløb i centret. Tal med din kontaktperson, hvis du mener, at det er noget for dig. Du kan møde op alene eller sammen med din partner.

Hvis du ikke går i centret, kan du også tale om samliv og intimitet med rådgiverne i Kræftrådgivningen.

Video Url