Ungehold

Er du under 40 år, og har du lyst til at træne med jævnaldrende, så er dette hold noget for dig. For dig, der går i et rehabiliteringsforløb.

På dette hold kommer du til at lave øvelser, der styrker kroppens store muskelgrupper blandt andet ved hjælp af egen kropsvægt, frivægte, elastikker og bolde.

Fysioterapeuten vejleder dig og resten af holdet gennem forskellige funktionelle øvelser, så I får trænet jeres kondition og styrke så effektivt som muligt. Træningen bliver tilpasset den enkelte, så alle kan være med. 

Når man er ung og får kræft, kan man have nogle særlige udfordringer omkring fertilitet, uddannelse, børn, job osv. På dette hold har du i forbindelse med træningen mulighed for at udveksle erfaringer med jævnaldrende, der er i samme situation som dig. 

Praktiske informationer

Vis alle

Hvem kan deltage?

Træningen er for dig, der er under 40 år og går i et rehabiliteringsforløb i centret. Tal med din kontaktperson hvis du mener, at træningen er noget for dig.

Før du kan starte på Ungehold, skal du deltage på Introholdet. Tilmelding er nødvendigt.

Tidspunkt og sted

Træningen foregår tirsdag og fredag kl. 9.30-10.45 i Center for Kræft og Sundhed, Nørre Alle 45 i København.

Træningen foregår udendørs. Vi har en overdækket boldbane, så vi er beskyttet mod nedbør.

De fleste træner 16 uger på Ungeholdet.

Det er vigtigt, at du kommer i god tid, så vi kan komme i gang til tiden.

Undervisere

Fysioterapeuter i Center for Kræft og Sundhed.

Modelfoto.
Fotograf
Mark Thyrring