Københavns Kommunes logo

Om Kræftrådgivningen i København

Kræftens Bekæmpelse arbejder ud fra et overordnet mål om, at ”ingen skal stå alene med kræft”.

Det er centralt for Kræftens Bekæmpelse, at alle berørt af kræft kan få hjælp og rådgivning. Der findes derfor rådgivninger rundt i hele landet, hvor den enkelte kan få hjælp i relation til kræft. De lokale rådgivninger har et varieret tilbud, men alle tilstræber at kunne tilbyde rådgivende samtaler, aktiviteter og samvær med andre i en lignende situation.

Det er tanken, at rådgivningen skal være et frirum for den enkelte, og at den opleves som et hjemligt og indbydende miljø at komme i. Caféen, som er det første brugerne møder i Center for Kræft og Sundhed, drives bl.a. med hjælp fra et korps af frivillige, som er med til at sikre, at der altid er flere til at byde velkommen i centret.

Samarbejdet mellem Kræftens Bekæmpelse og Københavns Kommune i Center for Kræft og Sundhed er et særligt partnerskab mellem det private og det offentlige indenfor rådgivning og rehabilitering af mennesker berørt af kræft. Det giver en speciel mulighed for gensidigt at kunne supplere hinandens tilbud og kompetencer, og på den måde give brugerne en oplevelse af en koordineret og samlet hjælp, hvis de ønsker det.

Om Kræftrådgivningen

Kerneopgaven

Kræftrådgivningen har til formål at tilbyde professionel rådgivning til alle berørt af kræft.

Åben rådgivning er en helt central del af tilbuddet, hvor alle borgere uanset bopæl kan møde op uden forudgående aftale og få en gratis rådgivende samtale. Det at få en alvorlig sygdom ind på livet aktualiserer ofte mange eksistentielle spørgsmål som mening og det at føle sig alene eller forladt. Rådgivningen ønsker, at:

  • Styrke og støtte kræftpatientens og de pårørendes handlemuligheder og livskvalitet
  • Understøtte en god tilbagevenden til hverdagen efter behandlingen
  • Støtte efterladte i en sorgproces.

Uanset hvilken årsag brugeren har til at søge rådgivning, er formålet at skabe afklaring omkring den enkeltes behov. Nogle gange er det at lytte til den enkeltes historie. Andre gange kan det være at hjælpe vedkommende videre i en farbar retning. Det prioriteres at møde den enkelte der, hvor de selv er.

Rådgivningen giver brugeren en mulighed for at sætte fokus på sig selv, sine følelser, behov og sine egne ressourcer. Det er afgørende, at den enkelte selv oplever, at kontakten med rådgivningen er ligeværdig, nærværende, empatisk, tillidsskabende og faglig kompetent.

Rådgivning

Rådgivningen er primært fokuseret på at afhjælpe de psykiske belastninger og reaktioner, som både den, der er ramt af kræft og de nærmeste kan opleve. Da en kræftsygdom ofte vil påvirke hele familien, er der også tilbud som retter sig mod netværket.

Der er mulighed for individuelle samtaler, parsamtaler og familiesamtaler, hvor det er relevant.

Der tilbydes også i mindre grad rådgivning om sociale og arbejdsmæssige forhold, der hvor det er i centrum for den enkelte. Derudover rådgives ved behov om retslige forhold fx i forbindelse med klagesager. 

Undersøgelser viser, at det er gavnligt at tale om og dele sine oplevelser og tanker med andre i en tilsvarende situation. Derfor tilbyder rådgivningen også professionelt ledede gruppeforløb til forskellige målgrupper, som benytter rådgivningen. Det er fx pårørende og grupper for patienter med kræft, sorggrupper for ægtefæller eller voksne børn. Derudover findes der mange sygdomsspecifikke netværk, som drives af frivillige.

Metode og teori

Empowerment og handlekompetencer - med udgangspunkt i det der fylder.

Rådgivningssamtalen tager udgangspunkt i det, som brugeren præsenterer, og der foretages en forventningsafstemning i forhold til indholdet.

Samtalen bevæger sig mellem positionerne ”væren” og ”gøren” i samklang med brugerens behov og rådgiverens faglige skøn. Det faglige skøn hviler på rådgiverens evne til at være nærværende, nysgerrig og autentisk interesseret i den samlede situation og på at undersøge, hvilket motiv brugeren primært har for at opsøge rådgivningen.

Begrebet empowerment har en vigtig plads i rådgivningen, hvor fokus er, at brugeren genvinder magten over eget liv og finder styrke til at handle og/eller være tilstede med sine følelser og reaktioner.

Rådgiverens metodiske fundament er hentet fra såvel det fænomenologiske som den eksistentielle tilgang. Alle de professionelle rådgivere har en terapeutisk overbygning på deres grunduddannelse og anvender forskellige metoder fx den eksistentielle, systemiske, narrative og de kognitive metoder, hvor det er relevant i forhold til brugerens behov.