Det sociale liv

Du oplever måske ændringer i det sociale liv, fordi det er blevet svært at spise og drikke, eller fordi tale og udseende er ændret.

Det kan være en god idé at genetablere det sociale liv og genoptræne tale, ansigtsmimik og mundens bevægelighed. Det kan påvirke dit selvværd, og hvordan du færdes blandt andre mennesker.

Her kan du høre psykolog Gitte Bowman Bak fortælle, hvordan hoved-halskræft kan påvirke det sociale liv. Gitte fortæller også, hvordan du kan håndtere angst for tilbagefald.

Måltider

Nogle hoved-halskræftpatienter har svært ved at deltage i sociale aktiviteter, hvor mad og drikke indgår. Både med den nære familie, på arbejdet eller i andre netværk. Du kan måske føle dig anderledes, fordi du har behov for særlig mad. Det kan desuden være svært at spise i samme tempo som resten af selskabet og føre en samtale, mens du spiser. 

Det kan være en hjælp at planlægge dine måltider uden for hjemmet. Fx er det en mulighed at lave en aftale om særlig mad, eller du kan tage din egen mad med til sociale arrangementer. Skal du ud at spise, kan du evt. kontakte restauranten på forhånd for at lave en aftale om særlig mad.

Spisning efter endt behandling

Ændret udseende

Efter operation oplever flere, at udseendet er ændret. Nogle har fx skævheder i ansigtet, og nogle har fået fjernet tænder eller noget af kæben. Måske har du haft et stort vægttab, der har ændret dit udseende. Det er normalt at føle sig anderledes eller have en fornemmelse af, at andre kigger.

Ændret tale og stemme

Efter operation og/eller strålebehandling kan tale og stemme være ændret. Det kan være sværere at tale tydeligt, og måske bliver du hurtigt hæs. Andre kan have svært ved at forstå dig, og det kan føre til misforståelser og irritation både hos dig og dine pårørende. 

Hvis du er opereret i mundhulen eller har fået fjernet struben, kan det være en særlig udfordring at skulle tale med mennesker, du ikke kender, fx at:

• opsøge en ekspedient i en butik, fordi du forventer misforståelser eller kommentarer
• tage telefonisk kontakt til personer, du ikke kender.

Du kan have brug for mere ro og tid, for at samtalen lykkes. For de fleste er det muligt at få hjælp til at genoptræne talen eller blive bedre til at bruge stemmen. 

Ændret selvbillede

Hvis udseende og tale er ændret, skal du måske lære at leve med en ny kropsopfattelse. Det er normalt at føle, at udseende og stemme ikke passer til dit selvbillede og dermed den måde, du er vant til at se dig selv.

Efter et stort vægttab har kroppen måske ikke den samme styrke og udholdenhed som før. Måske kan du ikke kende dig selv, når du ser i spejlet, eller når du har en fysisk opgave, som du plejer at løse uden problemer.

Det kan tage tid at vænne sig til sit ændrede udseende og stemme. Du kan finde kurser, der kan hjælpe dig i din nye livssituation. 

Find kurser til patienter hos LÆR AT TACKLE (laerattackle.dk)

Reaktioner fra andre

Hvis dit udseende og din stemme er ændret, kan du opleve reaktioner fra andre, både familie, bekendte og folk, du ikke kender. Bl.a. kan der være nogle, der trækker sig, fordi det er svært for dem at håndtere ændringerne.

Arbejde

Det kan være svært at vende tilbage til arbejdet, fx fordi:

• du har brug for hyppige måltider, som kræver mere planlægning end normalt
• det er blevet sværere at tale i længere tid
• der kan være opgaver, du har svært ved at løse med dine nye vilkår.

Det er en god idé at tænke over, hvordan en hverdag kan tilrettelægges med de nye vilkår, inden du starter op igen på arbejdet. 

Læs mere om at vende tilbage til arbejdet

Fremtiden

Bekymringer og angst kan blive en del af hverdagen. Bekymringerne kan handle om fremtiden og de bivirkninger og senfølger, du måske skal leve med efter hoved-halskræft. De fleste oplever forskellige grader af angst for, at kræftsygdommen bliver værre eller vender tilbage.



Det er normalt at være mere angst og bekymret op til en kontroltid, en scanning, eller når du bliver i tvivl om kroppens signaler. Det kan hjælpe at dele angst og bekymring med dit netværk.



Hvis du oplever, at angst og bekymringer er vedvarende og ikke bliver mindre, er det en god idé at tale med din læge.