YATAC: Når praksis udvikler forskning – og forskning udvikler praksis

For CKSK er projektet ikke kun et nyt tilbud - det er en mulighed for at arbejde tæt sammen med forskerne og bidrage til udviklingen af et nationalt ungetilbud fra dag ét.

I modsætning til traditionel implementering, hvor praksis typisk først kobles på, når forskningsdesign og protokol er fastlagt, blev CKSK inviteret ind som aktiv medudvikler af programmet i forhold til indhold, struktur og form.

At være praksispartner fra begyndelsen

For CKSK har deltagelsen givet mulighed for at afprøve et struktureret og manualiseret program i en kompleks kommunal virkelighed. Det handler både om at følge projektets faglige rammer og samtidig bevare den nødvendige fleksibilitet i en kommunal kontekst.

Bell Christina Møller, sygeplejerske og kontaktperson i YATAC-projektet, beskriver det således: “Det er grundlæggende det samme faglige håndværk, vi bruger – men fordi vi er færre kontaktpersoner omkring de unge, og fordi sparringen er en fast del af projektet, får vi et tydeligere fælles blik for deres behov. Det gør det lettere at se mønstre og finde gode greb, der virker i praksis.”

Små, specialiserede teams giver stor læring

En vigtig erfaring er værdien af at samle særlige målgrupper hos et lille og fast team. Denne organisering – med færre, udvalgte kontaktpersoner – giver en mere fokuseret og systematisk erfaringsopsamling og styrker kontinuiteten i de unges forløb. Det har samtidig betydet, at de unge møder et lille, genkendeligt hold på tværs af samtaler, træning og undervisning – noget Bell vurderer styrker tryghed, kontinuitet og relationen til målgruppen.

Faglig sparring, tid og et særligt ungerum

Et andet centralt element er den systematiske sparring, som projektet lægger op til. I projektfasten mødes de medarbejdere, der indgår i YATAC løbende til faglige drøftelser om målgruppen, manualen og konkrete cases. Denne form for fokuseret, tværfaglig sparring opleves som et kvalitetsløft, der rækker ud over YATAC og kan overføres til andre målgruppeindsatser.

Undervisningstilgang: Fra ekspert til facilitator

YATAC’s pædagogiske tilgang bygger på principper om erfaringsbaseret læring og fælles refleksion. Det betyder, at undervisningen ikke er fastlåst, men formes efter det, de unge bringer ind. “Vi arbejder ikke i en ekspertrolle. Vi starter med et tema, men bygger sessionen op efter, hvad der faktisk fylder hos de unge. Vi er facilitatorer – det er de unge, der er eksperter på deres eget liv, og de bringer[BM1]  dét ind der fylder hos dem lige nu”. 

At arbejde forskningsbaseret – en faglig motor

For medarbejderne har projektdeltagelsen også betydning for faglig udvikling og arbejdsglæde. Ifølge Bell “er der flere skemaer og mere dokumentation, så man kan ikke bare gøre, som man plejer. Men det er fagligt stimulerende. Det tvinger os til at reflektere, og det giver energi og nysgerrighed – og det tror jeg smitter[BM2]  af på hele centret”. Hun oplever derudover, at forskningssamarbejder generelt påvirker kulturen i CKSK – i retning af større nysgerrighed, fleksibilitet og villighed til at afprøve nye måder at løse opgaver på. Projektdeltagelsen åbner døre til ny viden, konferencer og netværk – noget der både styrker CKSK’s kompetencer og centerets position som borgernær samarbejdspartner i nationale initiativer.

Organisatorisk værdi og perspektiver fremadrettet

YATAC-afprøvningen giver CKSK et styrket afsæt for det videre arbejde med ungeindsatser. Erfaringerne bidrager til udviklingen af mere målrettede rehabiliteringsmodeller og giver os indblik i, hvordan specialiserede teamstrukturer kan styrke både kvalitet og kontinuitet. Samtidig kobles forskningsfaglighed tættere til den daglige drift, hvilket understøtter medarbejdernes kompetenceudvikling – både i forhold til læringspædagogik, tværfaglig sparring og deltagelse i forskningssamarbejder.

Bell fremhæver, at netop denne mulighed for at være med fra starten gør en væsentlig forskel for både medarbejdere og organisation: “Det føles meningsfuldt at arbejde på noget, der kan få betydning ud over vores egen praksis – måske nationalt.”

Inklusion til YATAC-afprøvningen er afsluttet og det samlede projekt fortsætter i CKSK frem til udgangen af januar 2026.  De erfaringer, der genereres nu – om manualtilpasning, faglig tilgang, organisering og tværsektorielt samarbejde – vil blive brugt til at kvalificere både kommende ungeindsatser og CKSK’s rolle i det videre nationale arbejde med rehabilitering af unge voksne med kræft.

 [BM1]Det er en lidt underlig sætning? kunne der stå, de bringer det ind, som fylder hos dem lige nu?

 [BM2]tror jeg smitter af på...