Hvad er bivirkninger og senfølger?
Hvad er bivirkninger?
Bivirkninger opstår under behandlingen og aftager igen efter behandlingen.
Det er forskelligt, hvor mange og hvor alvorlige bivirkninger man har. Nogle har ikke de store gener, mens andre oplever gener, der påvirker hverdag og livskvalitet.
Hvad er senfølger?
Senfølger er kroniske og kan opstå under behandling, men i nogle tilfælde også måneder til år efter behandling. Det skyldes, at især strålebehandlingens påvirkning af vævet kan være forsinket og først give gener lang tid efter afsluttet behandling.
Hør overlæge Irene Wessel fortælle, hvilke senfølger man som hoved-halskræftpatient kan få efter operation og strålebehandling. Irene kommer også med forslag til, hvad du som patient selv kan gøre for at komme videre efter behandling.
Lydfil: Overlægen fortæller
Netværk for patienter med hals- og mundhulekræft
Det danske netværk for patienter med hals- og mundhulekræft ved Kræftens Bekæmpelse har lavet en undersøgelse, der viser, at 99 % af patienter med hoved-halskræft har mindst én senfølge.