Torbens historie

Ude i Københavns Motorbådsklub ligger den. Den fine gamle motorbåd Nauta med oregonpinedæk og forkromede beslag, mahognikahyt og ulasteligt hvidmalet fribord. Alt på den gamle båd bliver pudset og plejet, og bådens ejere Torben og Inge Leig Andersen kommer også på båden næsten 300 dage om året.

”Vi købte Nauta i 1971. Vi har været i samtlige danske havne i den, vi har sejlet fra Göteborg til Stockholm og fra Öland til Gotland. Så en rigtig stor del af vores liv, gode minder og knofedt ligger i den båd,” fortæller Torben Leig Andersen, mens han bladrer i magasiner med artikler om den dobbeltskruede motoryacht fra 1934. 

Torben på 85 og hans 83-årige hustru Inge får tit henvendelser fra folk, der vil købe båden. Men den er ikke til salg. Heller ikke selvom det på det sidste har været sværere for parret at komme derud. Torben fik kræft i halsen i 2001, og det har været en rigtig hård omgang. Han fik fjernet noget af tungeroden, mandlerne og lymfeknuder på halsen. I alt blev det til fem operationer. To indvendige og tre udvendige. Desuden fik Torben fjernet 20 af sine tænder forebyggende, inden han gik i gang med de 33 strålebehandlinger.  

”De første 15 gange kørte jeg selv til Herlev for at få stråler. Men derefter kunne jeg ikke mere. De stråler ødelagde mig fuldkommen, og til sidst blev jeg indlagt. Jeg svandt ind til ingenting, fik sondemad, og det var helt forfærdeligt,” fortæller Torben.

Find din indre styrke

Uden sin hustru Inge havde Torben, med egne ord, ikke klaret den.

”Jeg var helt nede og bide i græsset, og jeg troede faktisk ikke, jeg ville overleve. Men Inge overbeviste mig om, at jeg godt kunne komme igennem det her, og at jeg skulle finde min indre styrke frem. Det gjorde et dybt indtryk på mig, og langsomt vandt jeg kræfterne tilbage. Men uden hende havde jeg nok begået selvmord,” fortæller Torben.  

I dag, næsten 20 år efter operation og stråler, har Torben stadig mange senfølger. Vævet i halsen bliver mere og mere stift, og derfor har han fået endnu sværere ved at tale og synke. Allerede fem år efter operationerne fik han fjernet en del arvæv i halsen, og han har haft mange problemer med den tandprotese, han bruger. 

”Jeg har aldrig været hypokonder, men jeg må indrømme, at det er svært, at jeg så mange år efter skal få de her problemer. Jeg kan stadig kun spise blødt og blendet mad, så det er da rigtig træls. Men Inge hun er en drøm til at lave mad til mig. Hun laver supper og retter med kogte grøntsager og blødt kød, så det går, hvis jeg bare har ro og god tid til at spise det”.

Stor støtte i netværksgruppe

Torben har arbejdet hos DSB i 48 år. Først som stationsforstander i Herlev, da det var en stor station med 24 medarbejdere. Senere som chef i S-togsdivisionen. Livet har derfor altid været travlt, da han var på arbejdsmarkedet, så det var et chok for ham, da han fik kræft, og alting pludselig drejede sig om hans sygdom. 

Derfor var det en let beslutning for ham at tage at gå med i en netværksgruppe for kræftramte. 

”Jeg havde brug for at komme ud blandt andre og høre deres historie, ligesom det var vigtig for mig at fortælle min. Niels, som er leder af gruppen, er sådan en person, man kan snakke med alt om, så han har bragt emner op som, hvad der er hårdt, hvordan man kommer videre, hvordan man lever med sygdommen og senfølgerne. Så det har været en kæmpe støtte,” siger Torben. 

Inge kommer ind i stuen og sætter sig over for ham i den mørke lædersofa. 

”Inge og jeg har haft diamantbryllup, og vi har kendt hinanden i 67 år. Hun er dygtig til alt. Hun er en ørn til at lakere båden, hun laver lækker mad til mig, som jeg kan synke, og hun er god til at snakke med mig om de svære ting, når jeg synes, min sygdom er lige lovlig hård ved mig. Så der er ingen tvivl om, at Inge og så Nauta er bedre for mig end en hel hær af psykologer,” griner Torben.