Har du svækket hukommelse, træthed og manglende energi?

Har du svært ved at huske og koncentrere dig? Føler du dig træt? Mangler du energi? Har du svært ved at holde overblik i din hverdag eller på dit arbejde?

For dig, der går i et rehabiliteringsforløb og oplever bivirkninger eller senfølger til kræft og behandling.

Mange kan under og efter kræftbehandling få hukommelses- og koncentrationsbesvær. Man kan være træt og have svært ved at overskue flere ting samtidig.

På kurset får du viden om og redskaber til at håndtere disse forandringer i dit hverdags- og arbejdsliv. Kurset forløber over tre dage á tre timer.

Det er en god idé at tage en pårørende med på kurset. Din pårørende får forståelse for dine udfordringer og indsigt i, hvilke redskaber, der kan lette hverdagen. En pårørende kan både være et familiemedlem, en ven, en nabo, en kollega eller en anden person, der står dig nær.

Der serveres kaffe, te, vand og frugt. 

Praktiske informationer

Vis alle

Hvem kan deltage?

Tilbuddet er til dig, der går i et rehabiliteringsforløb i centret, evt. sammen med en pårørende.

For mere information kan du kontakte ergoterapeut Abbie Andersen. Find kontaktoplysninger her.

Tidspunkt og sted

Et kursus er tre gange. Kommende datoer:

  • Mandag den 24. februar 2025 kl. 09.30 – 12.30
  • Mandag den 3. marts 2025 kl. 09.30 – 12.30
  • Torsdag den 6. marts 2025 kl. 09.30 – 12.30
     
  • Mandag den 12. maj 2025 kl. 09.30 – 12.30
  • Mandag den 19. maj 2025 kl. 09.30 – 12.30
  • Torsdag den 22. maj 2025 kl. 09.30 – 12.30

Kurset foregår i Center for Kræft og Sundhed, Nørre Allé 45 i København.

Det er vigtigt, at du/I kan komme alle tre gange. 

Undervisere

Sygeplejersker Anne Toft Krog, socialrådgiver Jane Jensen og ergoterapeut Abbie Andersen.

Tilmelding

Tag fat i din kontaktperson, hvis du mener, at kurset er noget for dig.

Modelfoto.
Fotograf
Mark Thyrring

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til tilbuddet, er du altid velkommen til at kontakte os.