Ryge- og nikotinstop for kræftpatienter og pårørende

Hvis du ønsker at stoppe med at ryge eller bruge nikotinprodukter, kan du få hjælp af uddannede stoprådgivere.

Mange overvejer at ændre deres ryge og nikotinvaner, når de får kræft. Sygdommen i sig selv bliver en anledning til at stoppe.

Hvis du ønsker at tale om at ændre dine ryge- og nikotinvaner, kan du få individuelle samtaler med uddannede stoprådgivere, der kan hjælpe dig på vej.

Hvem kan deltage?

Tilbuddet er for dig, der går i et rehabiliteringsforløb i centret og dine pårørende. Tal med din kontaktperson, hvis du mener, at det er noget for dig/jer.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til tilbuddet, er du altid velkommen til at kontakte os.