Senfølger efter kræft
Senfølger efter kræft kan være fysiske, psykiske eller sociale forandringer, der opstår under kræftbehandlingen og bliver kroniske. Senfølger kan også vise sig måneder eller år efter, at kræftbehandlingen er afsluttet.
I centret kan du få viden om senfølger. Du kan også få vejledning i, hvordan du kan håndtere senfølger, så de ikke fylder for meget i din hverdag.
Eksempler på senfølger som du kan få støtte til at håndtere:
- Hukommelses- og koncentrationsbesvær
- Manglende energi og hurtig udtrætning (fatigue)
- Søvnproblemer
- Spise- og synkeproblemer
- Problemer med fordøjelsen
- Vægtændringer
- Seksuelle problemstillinger
- Smerter
- Frygt for tilbagefald
Praktiske informationer
Vis alle
Hvem kan deltage
Du kan henvises til vejledning om senfølger i Center for Kræft og Sundhed hvis du:
- Bor i Københavns Kommune
- Din kræftbehandling er afsluttet
- Du har senfølger til kræftbehandling eller kræftsygdom
Tidspunkt og sted
Du bliver indkaldt til en indledende samtale med din kontaktperson. Sammen afdækker og vurderer I dine behov og laver en plan for, hvilken vejledning du har brug for.
Henvisning
Du kan blive henvist af din praktiserende læge.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til tilbuddet, er du altid velkommen til at kontakte os.