Fysio Flow
Operation, kræftbehandling, inaktivitet og stress kan påvirke kroppens bindevæv og give dig oplevelsen af stivhed og smerter i muskler og led.
I Fysio Flow bevæger du hele kroppen igennem med langsomme og rolige bevægelser. Formålet med træningen er at øge bevægeligheden og samtidigt få kroppen til at slappe af og opnå ro.
Praktiske informationer
Vis alle
Hvem kan deltage?
Fysio Flow er for dig, der går i et rehabiliteringsforløb i centret.
Du skal selvstændigt og ubesværet kunne komme op og ned fra gulvet, og kunne stå på alle fire.
Tidspunkt og sted
Træningen foregår over 8 onsdage fra kl. 13.00 – 14.00.
Ved første træningsgang skal du møde op 10 minutter før.
Vi mødes i cafeén.
Du skal have tøj på, der ikke strammer. Vi træner i bare fødder.
Underviser
Fysioterapeuter fra Center for Kræft og Sundhed.
Tilmelding
Tilmelding er nødvendigt.
Tal med din kontaktperson hvis du mener, at træningen er noget for dig.
Træningsvideoer
Vores fysioterapeuter har udviklet forskellige træningsvideoer, så du kan træne med hjemmefra.
Hvis du har fået særlige restriktioner i forbindelse med træning, så er det vigtigt, at du retter dig efter dem. Hvis du har feber eller føler dig utilpas, skal du ikke træne.
Fysio Flow med fysioterapeut Carina Nees
- Tid: 40 minutter
- Fokus: Bevægelighed. Øvelser laves stående, på alle fire (på knæ) og rygliggende.
- Niveau: Moderat
- Udstyr: En måtte til gulvet, evt. et tæppe til afspænding
- Instruktør: Fysioterapeut Carina Nees.
Fysio Flow med fysioterapeut Jette Marquardsen
- Tid: 45 minutter
- Fokus: Bevægelighed. Øvelser laves stående og siddende.
- Niveau: Moderat
- Udstyr: En måtte til gulvet, evt. et tæppe til afspænding
- Instruktør: Fysioterapeut Jette Marquardsen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til tilbuddet, er du altid velkommen til at kontakte os.