Motionshold

Holdet er for dig, der har svært ved at udføre dine daglige aktiviteter som følge af kræftsygdom og -behandling. For dig, der går i et rehabiliteringsforløb.

Har du svært ved at klare trapperne? Er du usikker på, om du kan rejse dig op fra gulvet, eller er du bange for at falde? Ønsker du at kunne gå længere og få mere overskud i hverdagen? Så er Motionshold noget for dig.

På Motionshold er der både fokus på fysisk aktivitet og socialt samvær. Vi træner med forskellige redskaber som elastikker, håndvægte og bolde. Vi har fokus på styrke, udholdenhed, kropsholdning, vejrtrækning, balance og koordination.

Efter træningen er det muligt at mødes i caféen og slappe af sammen med resten af holdet.

Praktiske informationer

Vis alle

Hvem kan deltage?

Træningen er for dig, der går i et rehabiliteringsforløb i centret.

Du skal selvstændigt kunne rejse dig fra en stol evt. ved at støtte dig til armlænet.

Tidspunkt og sted

Træningen foregår i Center for Kræft og Sundhed, Nørre Allé 45 i København. 

Der er mulighed for at træne 1 eller 2 gange om ugen.

De fleste træner på Motionshold i 16 uger. 

Det er vigtigt, at du kommer i god tid, så vi kan komme i gang til tiden.

Undervisere

Fysioterapeut, ergoterapeut og sygeplejerske fra Center for Kræft og Sundhed.

Tilmelding

 Tal med din kontaktperson hvis du mener, at træningen er noget for dig. 

Træningsvideo

Vores fysioterapeuter har udviklet forskellige træningsvideoer, så du kan træne med hjemmefra.

Hvis du har særlige restriktioner i forbindelse med træning, så er det vigtigt, at du retter dig efter dem. Hvis du har feber eller føler dig utilpas, skal du ikke træne.

Motionshold med fysioterapeut Steven Olesen

  • Tid: 30 minutter
  • Niveau: Lav til moderat
  • Udstyr: En stol eller skammel
  • Træner: Fysioterapeut Steven Olesen.
Video Url
Modelfoto.
Fotograf
Mark Thyrring

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til tilbuddet, er du altid velkommen til at kontakte os.