Om kommunal kræftrehabilitering

Centret ønsker at bidrage til, at kræftpatienter og deres pårørende bevarer eller fremmer livskvalitet under og efter kræftsygdom og behandling.

Vi arbejder for at være et fagligt fyrtårn indenfor kræftrehabilitering, anerkendt for at levere kræftrehabiliteringsforløb af høj kvalitet baseret på borgerens behov og bidrage til at skabe ny viden inden for kræftrehabilitering.

Rehabiliteringsforløb i Center for Kræft og Sundhed sammensættes af fysiske, psykiske og sociale elementer og har til formål, at den enkelte borger:

• Fremmer og/eller bevarer sin livskvalitet
• Bliver i stand til at deltage i hverdagslivet i den udstrækning, det er muligt
• Genvinder sit tidligere funktionsniveau eller opnår det bedst mulige
• Reducerer sine bivirkninger og forebygger eventuelle senfølger 
• Bliver i stand til at leve med evt. kronisk sygdom eller senfølger.

Kontinuitet giver tryghed. Ved henvisning til centret får borgeren tildelt en sundhedsprofessionel kontaktperson, der i samarbejde med borgeren er ansvarlig for forløbet fra start til slut.

Kontaktpersonen afholder indledende, opfølgende og afsluttende samtaler med borgeren, og der udarbejdes mål og handleplan for forløbet. Rehabiliteringsforløbet tilrettelægges med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov og fokuserer på mestring af de situationer, der kan opstå som følge af kræftsygdom og behandling.

Forløbet sammensættes af gruppebaserede og individuelle interventioner og varierer i intensitet og længde. De fleste forløb varer 6-9 måneder. Tildeling af indsatser sker i henhold til centrets faglige vejledning. 

PRO er borgernes svar på spørgeskemaer om deres helbredstilstand, livskvalitet og funktionsniveau. Spørgeskemaet besvares elektronisk og besvarelserne anvendes i mødet mellem borger og kontaktperson som udgangspunkt for en systematisk behovsafdækning og dialogen omkring det, der er vigtigst for borgeren. Data anvendes også på et overordnet niveau i centret til vidensdeling omkring kræftrehabilitering, kvalitetssikring og udvikling af centrets indsatser.

Centret betragter kontinuitet og tryghed som en hjørnesten i rehabilitering af høj kvalitet. Gode rehabiliteringsforløb forudsætter, at borgere aktivt spiller med og er åbne omkring problemer og udfordringer.

Den gode professionelle relation mellem borger og medarbejder – særligt mellem borger og kontaktperson – vægtes derfor højt, blandt andet ved at kontaktpersonen har tid og ro til at lytte til borgerens tanker omkring sygdom og hverdag.  

Centret har i en undersøgelse fortaget af MindLab fået bekræftet, at oplevelse af nærvær og tryghed er afgørende for, om borgere tør dele problemer og behov med deres kontaktperson.

Nærvær og tryghed betyder også, at borgere tør vove mere i forhold til at arbejde med forandringer. Begge dele kan have stor betydning for rehabiliteringsforløbet, hverdagslivet og livskvaliteten.

For at sikre et helhedsorienteret rehabiliteringsforløb tager den indledende samtale udgangspunkt i International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand (ICF).

Kontaktpersonen indgår i et tværfagligt team med sygeplejersker, diætister, fysio- og ergoterapeuter samt socialrådgivere (uden myndighedsfunktion).

For at styrke den psykosociale vinkel er der til hvert af de tre diagnosespecifikke teams tilknyttet en rådgiver fra Kræftrådgivningen. Udover den daglige sparring er der hver uge afsat tid til at drøfte komplekse forløb i det tværfaglige team.

Interventioner er beskrevet i et indsatskatalog. Center for Kræft og Sundhed arbejder evidensbaseret, hvis muligt, og ellers videns- og praksisbaseret.

Centret følger med i den nyeste forskning inden for rehabilitering og udvikler kontinuerligt interventioner og sundhedspædagogisk tilgang.

Senfølger efter kræft kan være fysiske, psykiske eller sociale forandringer, der opstår under kræftbehandlingen og bliver kroniske. Senfølger kan også vise sig måneder eller år efter behandlingen er afsluttet. 

I Center for Kræft og Sundhed har vi fokus på, hvordan senfølger påvirker borgerens hverdagsliv. Borgeren kan i centret får viden om og hjælp til, hvordan senfølgerne kan bearbejdes, kompenseres og lindres. Borgeren kan også få vejledning i at opsøge specialiserede tilbud, hvis det vurderes relevant.

Eksempler på senfølger som borgeren kan få vejledning og støtte til at håndtere: 

• Hukommelses- og koncentrationsbesvær  
• Manglende energi og hurtig udtrætning (fatigue) 
• Søvnproblemer 
• Spise- og synkeproblemer  
• Problemer med fordøjelsen 
• Vægtændringer 
• Seksuelle problemstillinger 
• Smerter  
• Frygt for tilbagefald