Vibekes historie

Da Vibeke Thorup fik beskeden, om at hun havde brystkræft, var det som at få en spand lort i hovedet. I dag er hendes vigtigste råd til andre, der kommer i samme situation, at de siger ja tak til genoptræning. 

”Nej, hvor har du fået meget hår! Hvor er det altså pænt til dig, at det krøller”. 

Vibeke Thorup og en gruppe kvinder, hun har lært at kende på et genoptræningshold, har aftalt at deltage i Feminas Kvindeløb i Fælledparken i København. De har ikke set hinanden i en måneds tid og håret er groet ud siden sidst. 

Vibeke Thorup på 52 fik konstateret brystkræft sidste år. Hun mærkede selv, at hun havde en knude i brystet og gik til lægen. Få dage efter var hun til undersøgelse og mammografi, og beskeden fra hospitalet var klar: Det er kræft. Og du skal have fjernet dit bryst, husker Vibeke. 

”Det var som at få en spand lort i hovedet. Men selv om min kvindelighed sidder i brysterne, var jeg ikke i tvivl; de skulle bare fjerne det hele. Jeg var jo syg. Så det skulle væk,” siger hun. 

At få fjernet brystet har for Vibeke været det mindste. Derimod har det psykiske fyldt rigtig meget. 

”Hvad nu hvis jeg dør? Hvad med mine børn? Og min mand,” siger Vibeke. 

På et tidspunkt tog Vibeke en beslutning: 

”Jeg forestiller mig, jeg har en stor kommode med skuffer med tanker inde i mit hoved. På den måde kan jeg beslutte, hvilke skuffer jeg vil lukke. Den skuffe med tanker om død og begravelse og den slags har jeg lukket for altid. Ellers kan jeg ikke leve,” siger hun. 

I den proces har veninderne fra genoptræningsholdet været en kæmpe støtte. 

”Vi er en gruppe piger, der går på det samme genoptræningshold, og vi kommer stort set alle sammen fire gange om ugen. Og vi er vitterligt blevet veninder, selv om vi kun har kendt hinanden i et halvt år. Men den her slags svære ting, som vi alle sammen har været igennem gør, at man lynhurtigt bliver meget tætte. Vi har grinet og grædt sammen. Og man taler jo om ting, man ikke kan tale om med andre, der ikke har prøvet at have en livstruende sygdom”. 

En anden stor støtte for Vibeke har været hendes familie. 

”Min mand har været helt outstanding. Jeg tror, han har været bange, men han har hele tiden troet på, at jeg ville blive rask og har opmuntret mig. Han har været med til alle mine samtaler, og vores fem børn har også været der og bakket mig op i hele forløbet”. 

Vibeke er utrolig taknemmelig over både behandling og det genoptræningsforløb, hun er blevet tilbudt, og ét af hendes råd til andre der får brystkræft er, at tage imod tilbud om genoptræning. 

”Det har betydet alt for mig at komme ud og møde andre, der har været igennem det samme som mig. Så da kemoen satte sig i mine ben, købte jeg en el-cykel, så jeg kunne komme afsted til træning alligevel,” siger hun. 

Vibeke har blandt andet trænet hos Krop og Kræft, som er et behandlingstilbud, der tilbydes til patienter i kemoterapi på hospitaler mange steder i landet. 

”Vi var 13 på holdet fra begyndelsen. Nu er én desværre død. Det har været rigtig hårdt at opleve. Men jeg er færdigbehandlet nu, og jeg føler mig rask. Så jeg tror på livet”.