Ofte stillede spørgsmål

Det er vigtigt, at du bruger din skulder og arm på den opererede side til dagligdagens aktiviteter efter din operation. Du må gøre, hvad du kan, dog kun til smertegrænsen. Det er også vigtigt, at du er opmærksom på at hvile armen og kroppen efter operationen.

Hvis du har fået en øvelsespjece fra hospitalet, kan du med fordel udføre disse øvelser, indtil du møder en fysioterapeut i den kommune, hvor du er henvist til genoptræning. Du kan begynde på hjemmeøvelserne her på siden ca. 14 dage efter din operation. Det er en god idé at få vejledning og instruktion fra en fysioterapeut med speciale i genoptræning efter brystkræftoperation.

Det er meget forskelligt fra person til person, hvor ofte og hvor længe det er nødvendigt at udføre øvelserne. Vores anbefaling er, at du udfører øvelserne dagligt i det første års tid efter operationen. Herefter kan du forsøge at skrue gradvist ned til fx hver anden dag eller et par gange om ugen. Du kan altid genoptage øvelserne, hvis der opstår stramninger, smerter eller hævelse.

Du bør genoptage dine almindelige hverdags-aktiviteter hurtigst muligt efter operationen. Dog skal du være forsigtig med at gøre de forskellige ting for længe ad gangen. Det er vigtigt, at du hele tiden registrerer, hvordan din krop reagerer. Vi anbefaler, at du i de første 4-6 uger ikke løfter tunge ting med armen på din opererede side. Samtidig bør du begrænse tiden, hvor du udfører statisk arbejde som fx at strikke, hækle eller computerarbejde.

Hvornår du kan starte træning afhænger naturligvis af, hvilken form for træning der er tale om. I de første uger efter operationen bør du følge de anbefalinger og vejledninger, du har fået på hospitalet eller hos en fysioterapeut. Det er vigtigt at komme godt i gang med at træne bevægeligheden i skulderen og armen og at få gang i musklerne igen.

Du kan fx begynde at cykle og gå ture nogle dage eller uger efter operation, mens styrketræning med vægte først bør genoptages cirka seks uger efter din operation, så du kan være sikker på, at vævet er helet op igen. Det samme gælder for sport som tennis, badminton og boldspil. Uanset hvilken form for træning du skal i gang med, er det vigtigt, at du starter roligt og øger intensiteten gradvist. Er du i tvivl om noget, er det altid en god idé at rådføre sig med en fysioterapeut med viden om din operationstype.

Mange vil gerne i gang hurtigst muligt efter operationen. Dette er også vores anbefaling, men nogle gange kan man gå for hurtigt frem. Det er vigtigt, at du starter roligt med øvelser og hele tiden er opmærksom på kroppen og vævets reaktioner. Efter en operation kan der gå op til seks uger, før operationssåret er helet helt op - også sår under huden. I den periode skal du være særligt opmærksom på at komme godt i gang og gøre det, du kan, men uden smerte.

Smerte opleves forskelligt fra person til person, men som hovedregel må det ikke gøre ondt, hverken mens du er i gang, eller når du har afsluttet øvelserne. I så fald har du nok gjort lidt for meget eller udført øvelserne lidt for voldsomt. Tænk derfor over, at du næste gang tager lidt mindre fat, eller du kan dele dit øvelsesprogram op, så du holder flere pauser. Husk, at lidt har også ret.

Hvis du har meget ondt eller oplever hævelse i området, kan du eventuelt kontakte en sygeplejerske eller læge på den afdeling, du er tilknyttet. Nogle gange kan der være behov for smertestillende medicin eller det kan være nødvendigt at holde pause nogle dage, så området holdes i ro. Herefter er det vigtigt at starte stille og roligt med øvelserne igen.

Når du skal i gang med genoptræningen, er det altid en god idé at søge vejledning hos en fysioterapeut med viden om din operationstype, så øvelserne og intensiteten bliver tilpasset netop dig.

Under operationen er det nødvendigt for kirurgen at skære nogle af nerverne til huden over. Det kan bevirke, at du bliver følelsesløs i huden omkring arret. Hvis der er fjernet lymfeknuder i armhulen, kan du opleve følelsesløshed bagpå overarmen eller i armhulen.

Nerverne kan vokse sammen igen, men det kan tage helt op til et år. I nogle tilfælde kan der være enkelte steder i det opererede område, hvor følesansen ikke vender tilbage igen.

Efter operationen kan der dannes væske og arvæv i det opererede område. Det kan få området og arret til at se grimt og bulet ud. Med vævsbehandlingen og behandling af arret i træningsprogrammet her på hjemmesiden kan du bearbejde vævet, så det bliver blødere og måske pænere.

I enkelte tilfælde er det nødvendigt, at en plastikkirurg opererer det overskydende væv væk. Dette vil oftest først kunne foregå et år efter operationen.

Mange brystkræft-opererede kvinder, der har fået fjernet lymfeknuder i armhulen, er bange for at udvikle lymfødem. Lymfødem er en permanent hævelse af arm eller bryst.

Lymfødem er en problematik, der skal tages alvorligt, men angsten må ikke forhindre dig i at bruge armen. Lymfekarrene får de bedste vilkår, hvis du foretager forskydelighedsbehandling af vævet samt har fokus på at opnå fuld bevægelighed. 

Udvikling af lymfødem foregår over flere stadier:

Stadie 0

I stadie 0 tilpasser lymfesystemet sig, og der ses ingen synlig hævelse, men der kan være spændings- og tyngdefornemmelse.

Hvis du pludselig oplever, at din arm føles anderledes, tung eller spændt bør du være opmærksom og overveje, hvad du har brugt armen til de foregående dage. Det kan fx være belastende for armens lymfesystem med ensidigt arbejde som eksempelvis at sidde længere tid ved en computer med armen i fastlåst stilling.

Ved spændthed bør du i første omgang observere, om tyngdefornemmelsen svinder, når du holder armen hævet, eller om den er aftaget i løbet af natten. I så fald har du fået et fingerpeg om, at dit lymfesystem ligger på grænsen til en overbelastning og måske har brug for lidt hjælp for ikke at forårsage yderligere symptomer. Du kan fx afprøve lymfedrænagen, der instrueres på siden med videoer. Det kan også være, at du skal forsøge dig med de fysiske aktiviteter, du har lyst til at deltage i og måske få et færdigsyet kompressionsærme til anvendelse ved særlig hårde aktiviteter.

En specialuddannet lymfødemterapeut kan lære dig at udføre selvdrænage, og du kan sørge for at holde armen højt, når du alligevel sidder i sofaen om aftenen. Det er også klogt at undgå sauna og ophold i voldsom varme.

Stadie 1

I stadie 1 opstår en blød hævelse i løbet af dagen. Hævelsen kan aftage i løbet af natten, eller hvis du holder armen højt.



På dette tidspunkt er det relevant at drøfte situationen med din behandlende afdeling, idet tidlig indsats kan forhindre, at lymfødemet bliver hårdt og dermed mere behandlingskrævende. Afdelingen kan henvise til lymfødemterapeuterne på hospitalet, der kan indkalde dig til en vurdering, ansøgning om hjælpemidler som fx et kompressionsærme samt eventuel behandling i form af lymfedrænage. En del hospitaler afholder ”lymfødem-caféer”, hvor du kan søge råd og vejledning hos specialuddannede fysioterapeuter. 

Stadie 2

Lymfødemet udvikler sig til stadie 2 a og b, hvis der ikke tages hånd om det. Hævelsen vil da være konstant, og vævet vil til sidst føles hårdt. Det er altså vigtigt, at du handler, hvis du oplever forandringer med din arm.

Husk, at der ikke er noget, der peger på, at fysisk aktivitet fremprovokerer et lymfødem. Tværtimod peger flere undersøgelser på, at inaktivitet er skidt for armen og brystet. Derudover er det vigtigt, at du holder din hud blød og smidig med en ph-neutral fugtighedscreme.

Ønsker du viden om lymfødem og om forebyggelse og behandling af lymfødem, kan du finde information på nettet. Ofte har de behandlende hospitaler også pjecer om emnet, som du kan finde frem til ved at søge på "hospital" og "lymfødem".

Kontakter du en fysioterapeut med henblik på lymfødem-behandling, skal du sikre dig, at vedkommende har taget specialuddannelsen som lymfødem-terapeut.

• Læs mere om lymfødem og få gode råd hos Kræftens Bekæmpelse (cancer.dk)

• Find mere information på dalyfo.dk

• Se video om selvdrænage

Mange oplever nakkespændinger, myoser og anspændthed i forbindelse med sygdomsforløbet og har i den forbindelse gode erfaringer med selvforkælelse som massage. Massage bliver generelt anset for at være ufarligt og der er ikke belæg for, at det kan sprede kræft.

Du må gerne få massage af nakke og skuldre, så længe terapeuten ikke tager for hårdt fat og respekterer, at almindelig massage ikke er relevant i området over brystkasse. Her anvendes hellere forskydelighedsbehandling, som findes i træningsprogrammet her på hjemmesiden.

Generelt modificeres massage og berøring altid til de kræftpatienter, der har problemer med anspændthed og dårlig nattesøvn. Strygninger og tryk har ofte rigtig god afspændende effekt. Myoser kan du ofte selv behandle med strækøvelser, ball-stick og fysisk aktivitet.

Har du fået fjernet hele eller dele af brystet, har du et ar, der hvor brystet eller knuden sad. Nogle kvinder føler stik og jag og har måske nedsat følsomhed i området omkring arret og på indersiden af overarmen. Det kan også ske, at der opstår en brændende, sviende smerte.

Årsagen kan være, at der ved operationen er blevet beskadiget nogle nervebaner. Skadede nervebaner heler langsommere op end resten af kroppen. Derfor kan smerterne fortsætte længe efter operationen. Føleforstyrrelsen forsvinder ikke altid, men vil ofte aftage med tiden.

Kontakt evt. din behandlende afdeling, hvis du er meget generet af disse symptomer.

Efter operation i brystet kan der opstå irritation i vævet, så der samler sig væske (serom) under huden i det opererede område. Irritationen kan både opstå, hvis du har fået bortopereret brystet eller en knude i brystet, og hvis du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen. Hvis hele brystet er fjernet, kan væskeansamlingen føles som en ”skvulpen”. Er der fjernet lymfeknuder i armhulen, kan væskeansamlingen føles som ”en bold” i armhulen.

Væskeansamlingen er ufarlig, men det kan være nødvendigt at tømme væsken, hvis der opstår generende spænding eller smerte. Det gør sjældent ondt at få tømt væsken ud. Det foregår via en kanyle og sprøjte.

Der er ingen effektiv behandling, der forhindrer, at væsken samler sig under huden. Men du kan behandles ved at få udtømt væsken. Det er meget individuelt, hvor meget væske der dannes, og hvor hyppigt man skal tømmes for væske.

Kontakt din behandlende brystkirurgiske afdeling, hvis du har behov for en vurdering.

Kontakt din behandlende afdeling for at få den præcise information om bivirkninger til netop din behandling.

Her kan du også finde information og søge hjælp: 

• Kræftlinjen: rådgivning om kræft på telefon: 80 30 10 30 alle hverdage kl. 9.00-21.00 samt lørdag og søndag kl. 12.00-17.00.
• Læs mere på Kræftlinjens hjemmeside (cancer.dk)
• Læs om brystkræft og se film om andres erfaringer hos Kræftens Bekæmpelse (cancer.dk)
• Find grupper for kvinder med brystkræft på cancerforum.dk
• Læs mere om lymfødemer hos Patientforeningen Dalyfo (Dansk Lymfødem Forening) 
• Find hjælp hos Patientforeningen DBO (Dansk Brystkræft Organisation)

Akupunktur kan ikke behandle eller forebygge kræft, men mange erfaringer viser, at akupunktur mindsker generne ved kræftsygdommen og -behandlingen.

Ved akupunkturbehandling får du indsat tynde sterile engangsnåle med en diameter på 0,2-0,3 mm i forskellige akupunkturpunkter på kroppen. Nålene sidder i 30-60 minutter. Når nålene sidder i kroppen, frigiver de såkaldte neurotransmittere, som er stoffer, der i et vist omfang kan dæmpe smerter og mindske ubehag som kvalme, mundtørhed og hedeture.

Er du i behandling med kemoterapi, kan der være perioder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at stikke nåle i huden af hensyn til blødnings- eller infektionsfare. Din behandlende afdeling eller læge kan hjælpe dig med at afgøre dette.

Kontakt din behandlende afdeling for at høre om evt. restriktioner ved akupunktur eller find information online.

• Læs om akupunktur hos os Kræftens Bekæmpelse (cancer.dk)
• Læs om og find behandlere hos Kræftens Bekæmpelse (cancer.dk)

Det anbefales, at du undgår sollys på den bestrålede hud det første år efter endt strålebehandling. Derefter skal du fortsat være forsigtig med at udsætte huden for megen sol, fordi huden stadig er sart, der hvor der er givet behandling. Det er derfor vigtigt at beskytte det bestrålede hudområde mod sol med et tørklæde eller løstsiddende tøj og solcreme med en høj solfaktor.

Det er en god idé at spørge om de specifikke anbefalinger i den afdeling, hvor du har fået strålebehandling. Kun dér ved de, om du skal tage særlige forholdsregler i dit tilfælde.

I strålebehandlingsperioden - og så længe huden har følgevirkninger af strålebehandlingen - bør du undgå karbad, havvand og klorvand. Som udgangspunkt kan du begynde at bade og gå i svømmehallen (klorvand), når huden er helet og ikke irriteret. Det er dog igen en god idé at rådføre sig med dIn behandlende afdeling.

• Læs mere om bivirkninger ved strålebehandling hos Kræftens Bekæmpelse (cancer.dk)
• Pjece om strålebehandling efter operation for brystkræft (dbcg.dk)

Det vigtigste kostråd er, at du holder din vægt nogenlunde stabil under din behandling. Behandling med kemoterapi og antihormoner kan både øge din risiko for vægtstigning og vægttab. Begge dele er uhensigtsmæssigt. Vægtstigning øger din risiko for andre sygdomme som diabetes og hjertesygdom. Vægttab kan svække dit immunforsvar, hvis det går ud over din muskelmasse.

Som udgangspunkt anbefaler vi, at du spiser sundt og varieret med god bund af fuldkorn, frugt, grønt, nødder, bælgfrugter, magre mejerprodukter, fisk, lyst kød og vegetabilske olier på linje med de generelle kostråd. Det er vigtigt, at du får lidt mere protein, end man normalt anbefaler, så du ikke tærer for meget på din muskelmasse.

De dage, hvor det kniber med appetitten, er det ikke så vigtigt, hvad du spiser, bare du får lidt i maven, som giver dig energi. Når du får det bedre, så er det forfra med den sunde mad og lidt ekstra protein.

• Læs om sund mad mod kræft hos Kræftens Bekæmpelse (cancer.dk)

• Læs mere om kost mens du er i behandling (cancer.dk)

Det er helt almindeligt at døje med kvalme i let eller svær grad under behandlingen. Kvalmen føles ofte lettere, hvis maven ikke er tom. Spis gerne madvarer, som er lette at fordøje og neutrale i smagen som fx ristet brød med mild ost, knækbrød, hytteost eller banan. Så der hele tiden er lidt i maven.

Vælg gerne mad, der er friskt og syrligt. Duften af mad og mados kan forværre kvalmen. Det kan derfor lette at vælge kold frem for varm mad og sørge for at lufte godt ud flere gange om dagen - især i forbindelse med madlavning. Undgå at spise dine yndlingsretter, hvis du har kvalme, da oplevelsen kan lagres i din erindring.

Der er flere, der har gode erfaringer med at drikke ingefær som tilsætning i te eller smoothies, men det hjælper ikke alle.

Nogle kræftpatienter har kun lyst til fastfood, chips, is eller kager. Det går nok, så længe det kun drejer sig om en kort periode, og hvis du vender tilbage til en sund og nærende kost, når du har fået det bedre.

• Læs om Kræftens Bekæmpelsens råd om ingefær (cancer.dk)

• Find gode råd imod kvalme i Patienthåndbogen (sundhed.dk)

• Find gode råd imod kvalme hos Kræftens Bekæmpelse (cancer.dk)

Der er ikke fundet sammenhæng mellem indtagelse af mejeriprodukter og udvikling af brystkræft. Mælk og ost er en god kilde til specielt protein, energi og calcium. Får du ikke spist nok på grund af nedsat appetit, smagsforandringer eller madlede, kan du måske have gavn af at spise flere mælkeprodukter og ost.

Læs Kræftens Bekæmpelsens råd om mælkeprodukter (cancer.dk)

Sukker har en meget lav næringsværdi og et stort indtag øger risiko for overvægt og livsstilssygdomme. I små mængder kan sukker øge den kulinariske værdi af et måltid og bidrage til hygge og velvære. I små mængder er sukker et kulhydrat på linje med alle andre - korn, rødder, frugt, grønt - og giver energi til kroppens celler. Selvom kræftceller har et såkaldt øget ”sukkerstofskifte”, er det ikke muligt at udsulte kræftceller ved at fjerne kulhydrater fra maden. Til gengæld får vi færre vitaminer og mineraler, hvis vi undlader de sunde kulhydrater i den daglige kost.

Læs mere hos Kræftens Bekæmpelse (cancer.dk)

Soja indeholder Genistein, der er et planteøstrogen, som ligner det kvindelige østrogen. Studier viser, at et stort indtag af sojaøstrogen kan hæmme virkningen af antiøstrogen-behandling. Soja i mindre mængder som sojasovs eller tofu i salaten er en sund kilde til vegetabilsk protein og tåles udmærket. For en sikkerheds skyld anbefales det, at kvinder, der lider at hormonfølsom brystkræft, undgår soja i større mængder. Det kan derfor ikke anbefales, at du omlægger dine kostvaner fra mælk og ost til sojaprodukter med sojamælk og tofu, eller at du spiser kosttilskud baseret på soja.

Læs mere om soja hos Kræftens Bekæmpelse (cancer.dk)

Din tilknytning til arbejdsmarkedet, inden du fik diagnosticeret din sygdom, har indflydelse på indtægten under din sygemelding. I mange tilfælde kan du få udbetalt den samme løn under hele sygdomsforløbet, som du fik før din sygemelding.

Din arbejdsgiver kan få refusion fra kommunen under sygdomsforløbet. Er du selvstændig, kan du ligeledes sygemelde dig til kommunen og søge refusion via virk.dk.

Indbetaler du til pension, kan der evt. være mulighed for at søge sum ved kritisk sygdom.

Kontakt dit pensions- og/eller forsikringsselskab vedrørende andre udbetalingsmuligheder.

Er du medlem af en fagforening, kan du søge råd og vejledning dér.

Modtager du sygedagpenge, eller modtager din arbejdsgiver refusion fra kommunen, bliver du indkaldt til en samtale inden for de første 8 uger.

Efterfølgende er jobcentret forpligtet til at være i kontakt med dig hver 4. uge. Ved alvorlig sygdom kan du eventuelt benytte dig af standby-ordningen. 

Hvis du har en alvorlig livstruende sygdom som kræft, kan du vælge at komme på en standby-ordning. Standby-ordningen fritager dig for personlig opfølgning i din sygedagpengesag i jobcentret. Jobcentret vil dog fortsat have opfølgning, men det sker så ved kontakt med egen læge eller den behandlende afdeling.

At være på standby-ordningen påvirker ikke din ret til sygedagpenge. Ophør af standby-ordningen sker, når jobcentret vurderer ud fra modtagne helbredsoplysninger, at din helbredsmæssige situation er væsentligt forbedret.

Hvis du ønsker at benytte dig af standby-ordningen, skal du rette henvendelse til jobcentret og meddele, at du har kræft og ønsker at blive omfattet af standby-ordningen.

Som hovedregel kan du ikke holde ferie, når du er sygemeldt. Du kan kun holde ferie og få udbetalt sygedagpenge efter ferien i særlige tilfælde og efter forudgående aftale med en sagsbehandler i jobcentret. Udbetalingen af sygedagpenge og refusion stoppes i den aftalte ferieperiode.

Ønsker du at undersøge din mulighed for at holde ferie uden at det betragtes som en raskmelding, skal du kontakte din sagsbehandler i jobcentret.

Mister du håret midlertidigt i forbindelse med kemoterapi eller strålebehandling, gælder regler for tilskud, som er fastsat af Danske Regioner. Du kan vælge at få tilskud til paryk og til tørklæde, hue eller kasket. Tilskuddet til en paryk bliver fastsat efter de til enhver tid gældende regler. Du må gerne supplere med anden hovedbeklædning, fx tørklæde, hue eller kasket, så længe beløbet ikke overstiger det gældende beløb. De præcise takster for tilskuddet fastsættes og reguleres hvert år af Danske Regioner.

Når du har midlertidigt hårtab, skal du søge om tilskud til paryk eller anden hovedbeklædning på den afdeling, hvor du er i behandling. Vælger du en paryk, der koster mere end tilskuddet, skal du selv afregne prisforskellen med butikken. Du kan spørge personalet på din behandlende afdeling til råds om forhandlere. Du har frit valg af leverandør, og de fleste leverandører kender også reglerne for tilskud.

Hjælpemidler som paryk og brystproteser kaldes for kropsbårne hjælpemidler. Dem kan du ofte få gennem hospitalet. Har du behov for hjælpemidler, der rækker ud over det, du kan søge gennem hospitalet, skal du søge i kommunen via borger.dk. Bevillingen sker ud fra en konkret vurdering. Du kan søge digitalt på borger.dk eller ved at gå i Borgerservice, hvor de kan hjælpe dig. Du kan ikke få tilskud til bh eller badedragt.

Læs mere om hjælpemidler på borger.dk

Har du eller din arbejdsplads brug for hjælp eller gode råd, når du skal til at genoptage arbejdet, kan du søge råd hos jobcenter, fagforening eller se forskelligt materiale her.

Mange beskriver, at deres humør hyppigt kan svinge og ændre sig under sygdomsforløbet. Det er helt naturligt at svinge humørmæssigt – det kan være, at du oplever håbløshed den ene dag og er fuld af håb den næste. Det kan endda svinge fra time til time. Disse svingninger er belastende og måske uvante for den enkelte og kan give anledning til, at man sætter spørgsmålstegn ved, om man egentlig klarer sit forløb ”godt nok”. Det kan stille store krav til dig selv og dine nærmeste at skulle udholde disse svingninger.

De fleste patienter beskriver, at det kan blive et indre pres hele tiden at skulle være optimistisk og tænke så positiv som muligt. At blive ramt af kræft er en rystelse for de fleste, og der findes ingen rigtig eller forkert måde at reagere på. Det vigtigste er, at du og din sociale omverden giver dig selv lov til at have det, som du har det. Uanset om du i perioder er optimistisk og håbefuld eller bekymret og ængstelig.

I forbindelse med diagnose og behandlingsforløb er det meget almindeligt, at følelser og tanker, der følger med sygdommen, ikke kan nå at blive bearbejdet. Mange patienter bruger megen tid, fokus og energi på at gennemføre behandlingen og møde op til aftaler. Når behandlingen afsluttes, er der ofte en indre og ydre forventning til, at du nu skal være glad og lettet. Mange erfarer at det først er efter endt behandling, at det er muligt at mærke sig selv og reaktionerne på alt det, de har gennemgået. Først her bliver der plads til at reagere psykisk på den rystelse, der følger med at få en kræftdiagnose.



At føle sig rystet og fortvivlet efter endt behandling er en kendt reaktion. Mange beretter om, at den sociale omverdens forventning om ”nu kan du endelig blive glad og dig selv igen” – kan resultere i en stor følelse af ensomhed.



Det er vigtigt at huske, at denne forsinkede reaktion er normal og for mange også nødvendig for give dit psykiske system plads til at bearbejde forløbet. En periode med tristhed og gråd er ikke et tegn på, at du er ved at udvikle en depression.

Mange kræftpatienter oplever et stor behov for at finde en forklaring og/eller påtage sig et ansvar for at være blevet syg. Der er i årevis forsket i, om der kan være sammenhæng mellem stress og udvikling af kræft. Aktuelt har forskningen ikke kunnet påvise, at der er en sammenhæng. Mennesker, der ikke lever et stresset hverdagsliv, oplever oftest, at deres mentale sundhed er bedre, men de er ikke i mindre risiko end andre for at få en kræftdiagnose.

Som forælder kan det være sorgfuldt og konfronterende at nævne ordet kræft for sine børn. Som hovedregel gælder det, at børns fantasi er værre end virkeligheden. Børn opfanger signaler, overhører brudstykker af samtaler og kan stykke tingene helt forkert sammen. Det betyder, at forældre bedst beskytter deres børn ved at informere dem om, hvordan virkeligheden ser ud. Dialog med børn foregår bedst, når informationen er tilpasset børnenes udviklingstrin. Uanset din sygdomsmæssige status kan børn have brug for at vide, at du modtager den bedst mulige hjælp.

Har du svært ved selv at fortælle dine børn om forløbet, kan det være en god idé at alliere sig med en anden voksen, som barnet kender og er tryg ved. Mindre børn kan have brug for at få information i afmålt omfang. Et langt tidsperspektiv kan være for abstrakt for dem.