Træn derhjemme
Under og efter behandling for hoved-halskræft kan du få en følelse af stramhed ved nakke, hals, brystkasse, ryg og skuldre. Herunder finder du øvelser, som kan hjælpe med at mindske spændinger i det behandlede område, så du opnår en større bevægelighed og velvære.
Det kan være nødvendigt med et livslangt fokus på bevægeligheds- og udspændingsøvelser efter behandling for hoved-halskræft. Derfor kan det være relevant for dig at fortsætte med øvelserne fremadrettet.
Hvad bør du være opmærksom på?
- Udfør øvelserne 2-3 gange om ugen for den bedste effekt
- Stop øvelsen, hvis det gør ondt, eller du bliver svimmel
- Hold pause, hvis du bliver træt.